MIG & ULF

Torsdag 1. marts 2018 kl. 16.00

Flensborghus, Norderstr. 76, Flensborg


Titlen er snyd! Ulf Pilgaard er ikke med. Men det er netop pointen.

Udgangspunktet for handlingen er helt enkel: Flemming Jensen og Ulf Pilgaard har ikke spillet sammen siden 1985, men nu har Flemming skrevet et helt nyt, dansk lystspil til dem. Flemming havde altså en helt klar aftale med Ulf og har også sendt ham manuskriptet, men siden da har det været svært at komme i kontakt med Ulf. Nu står han overfor publikum, og Ulf er endnu ikke dukket op. Flemmings niece, den unge Amalie, er heldigvis til stede og må springe ind og spille Ulfs rolle ... i Ulfs kostumer. Det er ikke helt nemt for en ikke særligt høj 25-årig pige at tumle Ulf Pilgaards del af sketches og dialoger, så hun finder på og putter noget af sit eget stof ind – og Flemming er ved at fortvivle! Hvis Ulf ikke når frem, må vi håbe, at broen over generationskløften kan bære. Spændende konstellation, når ældrebyrden møder iPad-generationen.

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen

 

I samarbejde med Det Humanitære Udvalg

 

Aveny-T & Flemming Jensen