Årets lanterneplakat er valgt i Egernførde

Kunstneren kommer fra Risby Danske Skole


Der kunne godt have været flere og der kunne såmænd også have været færre forslag at vælge i mellem, da distriktsbestyrelsen for SSF i Egernførde i sidste uge afgjorde hvilken plakat, som skal bruges til synliggøre og markedsføre foreningens store

fælles traditionsrige Lanterneoptog i Egernførde fredag den 3. november.

Et lanterneoptog med fælles afgang fra Medborgerhuset for at markere, at byen og lokalområdet har et stærkt og talrigt dansk mindretal. ”Men med ti fl otte og kreative bud fra

eleverne på Risby Danske Skole var der mange gode bud på den offi cielle

Lanterneplakat anno 2017. Deriblandt en meget farverig og udtryksfuld plakat af Madita Hulda Möller, der går i femte klasse i Risby”, oplyser Fred

Witt, formand for SSF i Egernførde. Vinderplakaten er allerede sendt i trykken og klar til at blive brugt i oplysningens tjeneste forud for lanterneoptoget. Madita selv fik for nylig overrakt vinderpræmien på 50 euro, som hun modtog i klasseværelset på Risby Danske Skole omgivet af sine stolte klassekammerater. Klik på SSF’s facebookside og se de øvrige forslag til årets Lanterneoptog.

(Kilde: Kontakt, 21.09.2017)