Institutioner og huse

Gratis postkort fås ved henvendelse til SSFs sekretariater. Idé & foto: Ørsted & FotoSabroe

Sydslesvigsk Forening ejer hhv. administrerer 40 forsamlingshuse i Sydslesvig. Blandt SSFs ejendomme er de historiske bygninger Flensborghus i Flensborg, Skipperhuset i Tønning og Paludanushuset i Frederiksstad.

Mens Paludanushuset overvejende benyttes som forsamlingshus, bruges Skipperhuset også som lejrskole for skoleelever fra Danmark og som SSF-sekretariat. Kulturcentret Husumhus i Husum benyttes bl.a. til overregionale møder og SSF-sekretariat.

På Flensborghus er der en række mødefaciliteter og en sal til 200 personer. Desuden holder SSFs, SdUs og SSWs centralforvaltninger, SSWs landdagsgruppe, Fælleslandboforeningen og mindretalsunionen FUEVs sekretariat m.m. til på Flensborghus.