Flensborghus

Indgangen til salen på Flensborghus. Foto: SSF

Flensborghus blev rejst i 1725 - med munkesten fra det nedbrudte Duborg Slot. Huset blev brugt som rigmandsboldig og siden som bl.a. vajsenhus, tugthus, kaserne, hotel/restaurant og siden 1920 som centralt kultur- og forvaltningscentrum for det danske mindretal i Flensborg og Sydslesvig.

 

Sydslesvigsk Forening er den egentlige husherre, men efter Sydslevigs danske Ungdomsforeningers indflytning i 1999 efter en fornem totalistandsættelse bekostet af bl.a. A.P. Møller-Fonden og Grænseforeningen er de faktisk to om det.

 

Endvidere har Sydslesvigsk Vælgerforening, Fælleslandboforeningen, mindretalsunionen FUEV og Nordisk Informationskontor kontorer i ejendommen. Flensborghus byder på en lang række mindre og større mødelokaler samt et værested for ældre, og der er livlig mødeaktivitet alle steder.

 

I salen, der i begyndelsen af det 21. århundrede blev totalrenoveret for tyske forbundsmidler og bl.a. fik handicapvenlige faciliteter, er der daglige aktiviteter som folkedans, amatørteater, børneteater, jazzkoncerter, debatmøder o.m.a.

 

 

Norderstr. 76

24939 Flensburg

Tlf. +49 (0) 461 144 08 0