OLIVIER ANTUNES TRIO

Fredag den 23. marts 2018 kl. 20.00

Medborgerhuset, H.C. Andersen-Weg 8, Egernførde


Glæd dig til standards fra "The American Song Book” samt et par enkelte originale numre. Alt sammen leveret med humor, fantasi, harmonisk og rytmisk overskud - alt i alt jazz, der virkelig rå-swinger!

Olivier Antunes er født 1973 i Paris, men har boet i Danmark hele sit liv. Han er opvokset på Als, og har trods sin unge alder allerede markeret sig som en af de mest lovende pianister i Europa. Hans spil har en dynamisk drivkraft samt harmonisk og rytmisk overskud, som man ellers kun finder hos hans mere erfarne kolleger. Han er et meget efterspurgt navn på den danske jazzscene og har flere CDer og TV-udsendelser bag sig.

Han har modtaget Ben Webster prisen i selskab med Alex Riel og Niels-Henning Ørsted Pedersen samt Holstebro Kommunes Kulturpris. Han har spillet koncerter med bl.a.  Johnny Griffin, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Søs Fenger, Jesper Thilo, Finn Ziegler, Mads Vinding, Jesper Lundgaard, Alex Riel, Sinne Eeg og mange flere.

Olivier har desuden turnéret med forskellige orkestre i bl.a. Kina, Japan, Korea, Hong Kong, Vietnam, Island og Moskva.

Henrik Møller er uddannet ved Vestjysk Musikkonservatorium, hvor han var en af de få, der kunne mestre både el- og kontrabassen. Udover at være en fremragende jazzbassist, viser Henrik sin alsidighed ved også at indgå i andre musikalske sammenhænge – skulle det være pop, teater mm.

Janus Templeton er en af Danmarks travleste jazztrommeslagere og udover at levere et solidt og dynamisk fundament for trioen er han med sin spilleglæde og legesyge en gave for et hvert orkester!

  • Olivier Antunes - piano
  • Henrik Møller - kontrabas
  • Janus Templeton - trommer

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461-14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL eller ved indgangen

Arrangør: Sydslesvigsk Forening