BERNSTEIN, RAVEL & NIELSEN

Torsdag 18. januar 2018 kl. 20.00

Deutsches Haus, Berliner Platz 1, Flensborg


  • Dirigent: Henrik Schaefer
  • Solist: Oleg Marshev, klaver

Pianisten Oleg Marshev og orkestrets samarbejde strækker sig over næsten 20 år. I denne periode er samarbejdet bl.a. kommet til udtryk via en lang række koncerter, men også cd-indspilninger af bl.a. Chopins og Prokofievs samlede værker for klaver og orkester.

Et samarbejde som denne gang resulterer i en koncert, som nok er klassisk, men med en umiskendelig snert af jazz: Ravels klaverkoncert i G-dur. Ravel var meget begejstret for den nye, amerikanske jazzmusik, hvilket smittede af i mange af hans værker.

I spidsen for orkestret står dirigenten Henrik Schaefer - en særdeles erfaren og kompetent dirigent, som bl.a. har dirigeret Tokyo Symphony, Helsingborg Symfoniorkester, Sapporo Symphony og  Stuttgart Philharmoniker.

  • Bernstein: Ouverture til West Side Story
  • Ravel: Klaverkoncert i G-dur
  • Ravel: Pavane pour une infante défunte
  • Nielsen: Symfoni nr. 5

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen

Sponsor: Danfoss