CIRKUS FANTASTICA
Mandag den 05.11.2012 kl. 20.00
Stadttheater, Flensborg
Hyldest til livet, kunsten, gøglerfolket og Sebastian.
I 40 år har den danske trubadur beriget os med en skattekiste af sange: Du er ikke alene, Rose, Når Lyset bryder frem og vi kunne blive ved.
Cirkus Fantastica er historien om en flok cirkusartister, som i deres vinterpause er strandet i en lukket og øde tivolipark. Det, der holder livslysten og modet oppe, er tanken om den kommende sæson, om de kommende numre og den cirkusforestilling de nu skal skabe og skubbe cirkusvognen videre med.
Dette er rammen om en forestilling, der vil byde på en række af Sebastians hits fra sidst i 70’erne til midt i 80’erne. På scenen levendegøres længslen, håbet, kærligheden og Sebastians musik af et mangfoldigt sammensat hold af skuespillere, sangere, artister, gøglere og musikere.
Cirkus Fantastica er en spektakulær teaterkoncert med musikken du kender lagt i hænderne på den Reumert-belønnede schweiziskfødte instruktør, Rolf Heim. På scenen møder vi Tammi Øst, Sara Grabow, Katja Tomasevic Olsen, Ole Thestrup, Peter Belli, Kristján Ingimarsson, Ivan Tomasevic og mange flere.
Varighed: 135 minutter m. pause
FOLKETEATRET - turné
Foto: Gudmund Thai





