DYBE RØDDER - DWIGHT LAMB MED BUGGE, JENSEN & HØJRUP (US/DK)

Fredag den 19. maj 2017 kl. 20.00

Medborgerhuset, H.C. Andersen-Weg 8, Egernførde


Harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen og violinisten Kristian Bugge er kendt som nogle af de bedste fortolkere af traditionel dansk folkemusik. De er samtidig også nogle af de travleste musikere på den danske folkemusikscene med koncerter verden over.

Deres store interesse for traditionel dansk musik førte dem for år siden i favnen på den amerikanske spillemand Dwight Lamb fra staten Iowa i USA. Det viste sig, at Lamb lå inde med et kæmpe stort repertoire af traditionelle danske spillemandsmelodier fra Vendsyssel i Nordjylland, som hans forfædre havde bragt med på den store rejse til USA.

Mødet mellem de unge sultne musikere og den erfarne spillemand blev indledningen til et varmt og enestående samarbejde. De tre spillemænd får sublim backing af en af verdens bedste folk-guitarister Morten Alfred Høirup, som selv har rejst verden rundt med sin musik. Høirups spil er i særklasse og en koncert værd i sig selv.

  • Dwight Lamb: violin, akkordeon
  • Kristian Bugge: violin
  • Mette Kathrine Jensen: akkordeon
  • Morten Alfred Høirup: guitar

Billetsalg og yderligere tekster: www.folkbaltica.de/hjem