FOOL'S PARADISE

Lørdag den 17. marts 2018 kl. 19.30

Vesterland-Kejtum Danske Skole, Deckerstr. 31-33, Sild


Ikke mange orkestre kan prale af at have en helt unik lyd, men Fool’s Paradise kan. Stilen spænder fra flotte lyriske kompositioner med Pink Floyd lignende referencer til tung næsten syret rock.

Drivkraften ligger først og fremmest hos sangeren, sangskriveren og guitaristen, Detlef Kapteina, der synger flot med en voksen mands hæse stemme og som bare kører guitarharmonier og soloer, som havde han aldrig bestilt andet.

Også bassisten Bjørn Egeskjold, som samler alle sine virtuose egenskaber i et basspil, driver bandet frem sammen med trommerne og er et studie værd.

Dertil kommer et ekstra element i kraft af vokalisten Bettina Meyer. Hun rammer tæt på den vokal, som Kate Bush har begejstret alverden med. Det er dog ikke Bush hele vejen igennem – det er Bettina Meyer, for hun er unik og passer perfekt ind i sammenhængen.

Bjørn Egeskjolds bedre halvdel, Anja Munkholm Egeskjold, betjener tangenterne. Hun kan det klassiske klaverspil, og så kommer hun med en orgelsolo i ny og næ, men mest står hun for en undværlig klang, som er med til at skabe bandets særlige lyd.

Fool’s Paradise musik er ikke ny og uhørt, men bandet vælger det udtryk, der giver en oplevelse, som går ud over forventninger. Bandet vandt Hamburg Band Contest i september 2016 og har spillet på Tønder Festivalen.

Vi glæder os til Fool’s Paradise på Sild.

  • Detlef Kapteina – guitar, vokal
  • Bettina Meyer – vokal, percussion
  • Anja Munkholm Egeskjold – keys, vokal
  • Bjørn Egeskjold – bas, vokal
  • Thomas Raabe – trommer

Billetter: ved indgangen

Arrangør: Sydslesvigsk Forening i samarbejde med VUI