KOMEDIEN, HVOR ALT GÅR GALT

Onsdag 15. november 2017 kl. 20.00

Flensborg Teater, Rathausstr. 22, Flensborg


En amatørteatergruppe kaster sig ud i et mordmysterie i bedste Agatha Christie-stil, men de har desværre ikke styr på ret meget andet end spilleglæden. Scenografien lever sit eget liv, rekvisitterne er aldrig, hvor de skal være, replikkerne falder ikke til tiden, til gengæld snubler amatørerne over møbler og medspillere. Titlen er ikke falsk reklame - absolut ALT hvad der kan gå galt, går med sikkerhed HELT galt.

Vær med, hvis en blanding af Mr. Bean, Monty Python og Svend, Knud og Valdemar kan få dig til at grine. Folketeatret har samlet et hold af Danmarks mest morsomme skuespillere til denne slapstickfarce, der i nogle sæsoner har blæst latterorkaner ind over Londons West End, og som nu får Danmarkspremiere.

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen

 

Folketeatret