SOMMERUDSTILLING: OSKAR KOLIANDER

Lørdag den 9. juni 2018 kl. 14.00

Miikkelberg Kunstcenter, Horstedter Chaussee 1, Hatsted


En ung spændende kunstner kommer til Mikkelberg

Oskar Koliander (f. 1986) har igennem mange år arbejdet med grænser og vil fokusere på den dansk-tyske grænse og de fysiske og mentale spor den har trukket i området. Han får af Petersen Tegl i Egernsund leveret specielle mursten lavet til udstillingen, af hvilke han bygger en skulptur, der refererer både til cricket og til det danske mindretals situation. Grænser, grænselinjer og grænsestregen er ligeledes udgangspunkt for værker i meget forskelligt materiale, så som vejmaling på fibercementplader, neonlysværker og store stykker stof. Infrastruktur og vores byggede omgivelser er for Koliander stærke kulturmanifestationer, som påvirker os mere end vi aner.

Udstillingen bliver støttet af bl.a. Statens Kunstfond.

Introduktion til udstillingen ved kunstneren.

Billedforedrag med titlen "Den nye - den udfordrende kunst" ved kunsthistoriker Grethe Bay.

Der bydes på et lille traktement.

Udstillingen kan ses frem til søndag den 2. september 2018

Mikkelbergs åbningstider
Mandag: lukket
Tirsdag-torsdag: 10-13
Fredag-søndag: 13-17
eller efter aftale, tlf. 0049 (0)4846 6604

Invitation til udstillingen