16.02.2013

VALHALLA - BALLADEN OM BALDER

Lørdag den 16.02.2013 kl. 16.00

Nordfrieslandhalle, Læk


Guderne i Valhal vil se Jer nu til fest. Guderne i Valhal gør klar til hver en gæst.

En mytologisk fest af en familieforestilling! En eventyrlig og magisk musical om de gamle nordiske guder for både store og små. Med musikken springer Sigurd Barrett ud som musicalkomponist og viser endnu en side af sit mangfoldige talent. Historien er bygget over Peter Madsens og Henning Kures berømte tegneserie.

De to halvbrødre, Balder og Høder, er forelsket i den samme kvinde, Nanna. Jalousien mellem de to brødre slår gnister. Bedre bliver det ikke, da den luskede Loke blander sig. Høder beslutter at slå Balder ihjel for at vinde Nanna. Men ved gudernes mellemkomst forsones brødrene.

Lars Bom spiller Odin, Nastja Arcel spiller Frigg, Charlotte Guldberg - Freja, Johannes Nymark - Balder, Pelle Hebsgaard - Høder, Nis Pedersen - Tor, Søren Hauch-Fausbøll - Miming, Lise Koefoed - Nanna og Kim Henriksen - Loke.

Valhalla – balladen om Balder er en musical, som fortæller de gamle myter på en helt ny måde.

Der er masser af spænding og spas for hele familien i Folketeatrets mytologiske og musikalske eventyr.

Familieforestilling fra 6 år.

Entré: 7,50 euro

Med pause

FOLKETEATRET - turné

www.folketeatret.dk

Valhalla på youtube

Foto: Gudmund Thai