GF og Sydslesvig til Folkemøde på Bornholm: Mødte folk(et)

Fra debatmødet med SSFs formand Dieter Paul Küssner t.h., SSWs formand Flemming Meyer 2.f.h. og Grænseforeningens formand Finn Slumstrup 2.f.v. om "dansk identitet med tysk pas“, mens GF-generalsekretær Knud-Erik Therkelsen følger med fra sidelinjen t.v. (Fotos: Tine Andresen)

Flemming Jensen kom sejlende i en vikingebåd og gjorde lykke som Valdemar Sejr, der talte om bl.a. nationalitet og identitet.

Flemming Meyer i speaker´s corner formåede at formidle politisk nyt fra Sydslesvig.

"Sprog som leg" med bl.a. GFs ambassadørkorps.
I (folke)oplysningens ånd deltog Grænseforeningen og SSF/SSW i dette års folkemøde på Bornholm 14.-17. juni. Det blev et møde med et bredt udsnit af den del af den danske befolkning, der mødte op i Allinge og "festival“-området dér.
Men der var også konkurrence om publikum, for der var i hundredvis af medvirkende og arrangementer af meget forskellig slags.
Grænseforeningen og det danske mindretal i Sydslesvig stod bl.a. for et indslag med Flemming Jensen som Valdemar Sejr, et debatmøde om sindelag, en politisk tale fra speaker´s corner, sønderjysk kaffebord, sang & poesi, et arrangement med GFs kulturmødeambassadører samt et ret centralt placeret informations- og udstillingstelt. Både i teltet og ved arrangementerne kom man i god kontakt med interesserede men også mere eller mindre forudsætningsløse besøgende.




