60 år med Bonn-København erklæringerne af 29. marts 1955

Oversigt og fakta


BKE-ARRANGEMENTER OG - LÆNGERE NEDE I TEKSTEN - FAKTA OM DET DANSKE MINDRETAL I SYDSLESVIG.

ARRANGEMENTER MED "%" ER AFVIKLET.

-------------------------------------------------------------------

%

ONSDAG DEN 25. FEBRUAR: MARKERING I LANDSTINGSSALEN, CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN

med sydslesvigske gymnasieelever, minstrene Christine Antorini og Anke Spoorendonk.

Arrangør: Grænseforeningenn

 

%

TORSDAG DEN 12. MARTS: KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE – 60 ÅR OG HVAD SÅ?

Paneldebat med formand for Grænseforeningen Mette Bock MF – chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, chefredaktør Gwyn Nissen, Der Nordschleswiger, og SSW-landssekretær Martin Lorenzen.

Center for Undervisningsmidler, Flensborg.

Arrangør: Historisk Samfund Sydslesvigkredsen – Sydslesvigsk Forening – Dansk Skoleforening – Den Slesvigske Kvindeforening og Aktive Kvinder.

 

%

FREDAG DEN 13. MARTS: 60 JAHRE BONN-KOPENHAGENER ERKLÄRUNGEN / 60 ÅR KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE

Deltagere: Folketingets 1. næstformand Bertel Haarder, landdagspræsident Klaus Schlie, ph.d. Martin Klatt – Syddansk Universitet, BDN-formand Hinrich Jürgensen og  SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen.

Europäische Akademie sh, Sankelmark.

Arrangør: Der Landtag,  Europäische Akademie sh og Folketinget.

 

%

LØRDAG DEN 14. MARTS: 60 JAHRE BONN-KOPENHAGENER ERKLÄRUNGEN.

Deltagere: Dr. Rainer Pelka – Europäische Akademie sh, Peter Iver Johannsen – fhv. BDN-generalsekretær, Karl Kring – fhv. SSF-generalsekretær, Hinrich Jürgensen - BDN-formand, Jon Hardon Hansen – SSF-formand og Jørgen Kühl – ph.d. rektor.

Arrangør og sted: Europäische Akademie sh, Sankelmark

 

%

TiRSDAG DEN 17. MARTS: ENDAGSKONFERENCE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

Deltagere: Nationale mindretal

Syddansk Universitet, Alsion, Sønderborg

Arrangør: Institut for Grænseregionsforskning

 

%

TORSDAG DEN 26. MARTS: FESTARRANGEMENT I BERLIN

Deltagere: Udenrigsministrene Martin Lidegaard og Frank Walter Steinmeier, MP Torsten Albig, SSF-formand Jon Hardon Hansen og BDN-formand Hinrich Jürgensen. 

Arrangør: Slesvig-Holstens landsregering. (For indbudte.)

 

%

FREDAG DEN 27. MARTS: RECEPTION I BERLIN

Åben reception med tale ved generalkonsul Henrik Becker-Christensen og musikalsk indslag ved Skoleforeningens orkester SKURK.

Tidspunkt og sted: 17.00-18.00, De nordiske ambassaders fælleshus, Rauchstr. 1, Berlin.

Tilmelding påkrævet.

 

%

11.-14. JUNI, FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM

EUROPA OG BONN-KØBENHAVN ERKLÆRINGERNE.

Debatarrangementer inden for denne temakreds med danske politikere og repræsentanter for Sydslesvig hhv. Slesvig-Holsten.

Sted: Grundtvigs Telt og Mindretallenes Telt, Allinge, Bornholm.

Arrangør: Sydslesvigsk Forening og Grænseforeningen.

 

%

LØRDAG DEN 20. JUNI, ÅRSMØDEDEBAT

BONN-KØBENHAVN ERKLÆRINGERNE – AKTUELLE EUROPÆISKE FREDSDOKUMENTER.

Åbent debatmøde årsmødelørdag formiddag på Flensborghus med ambassadør Per Poulsen-Hansen, minister Anke Spoorendonk og FUEV-præsident Hans Heinrich Hansen om Bonn-København erklæringerne set i lyset af den aktuelle udenrigs- og mindretalspolitiske situation i Europa.

Klokkeslæt og sted: 10.00 på Flensborghus.

Arrangør: Sydslesvigsk Forening.

 

%

16.-22. AUGUST

MINDRETALLETS STILLING I EN EUROPÆISK SAMMENHÆNG. SOMMERAKADEMI.

Deltagere: Forskere fra den dansk-tyske region og Europa.

Klokkeslæt og sted: Ugeforløb på Christianslyst.

Arrangør: Studieafdelingen ved DCB, Forschungsstelle ved BDN og Syddansk Universitet.

 

%

TORSDAG DEN 24. SEPTEMBER

EUROPA BRAUCHT DIE BONN-KOPENHAGENER ERKLÄRUNGEN.

Dansk-tysk møde med efterfølgende koncert ved Harald Haugaard.

Klokkeslæt og sted: 17.00 på den danske ambassade i Berlin.

 

 

%

13.-18. OKTOBER

JEV-SEMINAR OM BONN-KØBENHAVN ERKLÆRINGERNE.

Deltagere: 60 unge fra mindretal i Europa.

Klokkeslæt og sted: Kort ugeseminar på Nachschule Tingleff.

Arrangør: JEV, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Bund Deutscher Nordschleswiger og Friisk Foriining.

 

 

AFLYST: 9.-12. NOVEMBER

BONN-KØBENHAVN ERKLÆRINGERNE – DET EUROPÆISKE PERSPEKTIV.

Under forberedelse: Kombineret seminar for mindretalsrepræsentanter og flertalsrepræsentanter fra en kriseregion samt en åben konference den 11. november med talere og gæster fra Christiansborg, Slesvig-Holstens landdag, forbundsdagen, Europa-parlamentet, OSCE og grænselandets kommunale/ regionale parlamenter.

Klokkeslæt og sted: Dagsforløb på Ecco Centret og Schackenborg Slot, Tønder Kommune.

Arrangør: Tønder Kommune, Bund Deutscher Nordschleswiger, Sydslesvigsk Forening, Federal Union of European Nationalities og Grænseforeningen.

••••••••••••••••••••••

 

BAGGRUND

I Sydslesvig bor omkring 50.000 mennesker, der tilhører det danske mindretal. De udgør ca. 10 pct. af befolkningen. Navnet Sydslesvig står ikke på noget landkort. Det er den historiske betegnelse fra en tid, hvor området var den sydlige del af hertugdømmet Slesvig.

 

Mindretallet er en vigtig del af det gode naboskab mellem danskere og tyskere i grænselandet. Konflikter er stort set overvundet, og det danske mindretals arbejde ses som en berigelse af kulturudbuddet i delstaten Slesvig-Holsten. Sammen med de tyske nordslesvigere, friserne samt sinti & roma er det danske mindretal et forbillede for fredelig sameksistens mellem mindretal og flertal i Europa.

 

HISTORIEN

Men det tog tid, inden dette gode eksempel fra det dansk-tyske grænseland kunne blive virkelighed. Den nationale bevægelses opståen i første halvdel af det 19. århundrede førte til spændinger mellem dansk og tysk, der kulminerede i krigene 1848-50 og 1864. Danmark tabte krigen i 1864 og måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til den tyske sejrherre. Grænsen fulgte stort set Kongeåen, og sådan blev det helt frem til 1920. Selv om Prag-freden 1866 opererede med en folkeafstemning i de nordlige distrikter af Slesvig, blev den ikke ført ud i livet.

 

Ved fredsforhandlingerne efter 1. Verdenskrig blev der på baggrund af den nationale selvbestemmelsesret besluttet at gennemføre en folkeafstemning om grænseforløbet i 1920. Resultatet blev, at i Nordslesvig (1. afstemningszone, nu Sønderjylland) stemte 75 pct. for Danmark, og i Sydslesvig (2. afstemningszone) blev det lige omvendt. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev lagt, hvor den ligger i dag.

 

Rettet mod de danske sydslesvigere udtalte daværende danske statsminister Niels Neergaard: ”De skal ikke blive glemt”. Denne håndsrækning og forpligtelse lever Danmark fortsat op til, idet den danske stat hvert år via Sydslesvigloven yder et betragteligt beløb til dansk arbejde i Sydslesvig. I forbindelse med de danske årsmøder i 1999 føjede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen følgende til 1920-løftet: ”Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer”.

 

Umiddelbart efter 1920 gik de danske sydslesvigere i gang med at etablere foreninger, der kunne garantere et stabilt folkeligt og kulturelt fundament for det danske arbejde i Sydslesvig. Blandt de første var Den Slesvigske Forening (i dag: Sydslesvigsk Forening) og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Dagbladet Flensborg Avis var allerede blevet grundlagt 1869. Sydslesvigsk Vælgerforening etableredes først i 1948, da den engelske besættelsesmagt i Slesvig-Holsten forbød Sydslesvigsk Forening at agere partipolitisk.

 

Inden da, i nazitiden, blev mange danske sydslesvigere forfulgt af regimet, og mange unge danske sydslesvigere måtte trække i den forhadte uniform og gøre deres pligt overfor staten. Mange af dem faldt for en sag, der ikke var deres. Ved at gøre deres pligt ”bevarede de danske sydslesvigere retten til deres hjemstavn”, som det hed dengang.

 

Efter 1945 voksede det danske mindretal eksplosionsagtigt, idet dele af den tyske befolkningsdel af forskellige bevæggrunde søgte over i det danske mindretal. Hitler-Tysklands sammenbrud betød, at der nærmest opstod en danskorienteret massebevægelse. I 1948 toppede denne udvikling med ca. 75.000 medlemmer i Sydslesvigsk Forening. Grænsepolitisk lagde flere kræfter både i Danmark og i Sydslesvig op til en grænserevision mod syd. Men den danske regering besluttede ikke at ’udnytte’ situationen og erklærede, at grænsen ligger fast.

 

I takt med etableringen af den demokratiske tyske forbundsrepublik og et eksistentielt positivt perspektiv for den enkelte, distancerede de egentligt tysksindede sig fra det danske, og det danske mindretal udviklede sig størrelsesmæssigt nogenlunde til det omfang, det har i dag.

 

KIEL-ERKLÆRINGEN

I 1949 blev det danske mindretal sikret en række grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder gennem Kiel-erklæringen. I erklæringen henvises til, at frihedsrettighederne også gælder enhver, der tilhører enten det tyske eller det danske mindretal.

 

BONN-KØBENHAVN ERKLÆRINGERNE

I 1955 afløstes Kiel-erklæringen af København-Bonn erklæringerne. Den kan opfattes som en slags grundlov for det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. ”Bekendelsen til dansk nationalitet og kultur er fri og må ikke bestrides eller efterprøves af myndighederne” står der i den tyske del af erklæringerne, der er underskrevet af forbundskansler Konrad Adenauer. Omvendt gælder det samme for det tyske mindretal i Danmark. Her var det statsminister H.C. Hansen, der underskrev.

 

Som konsekvens af erklæringerne bliver det også fastslået, at det danske og det tyske mindretal har ret til at pleje deres religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med hhv. Danmark og Tyskland, samt ret til at oprette skoler og børnehaver. Endvidere er 5 pct.’s-spærregrænsen i den slesvig-holstenske delstats-valglov ophævet til fordel for det danske mindretal.

 

26. MARTS 2015

Den 26. marts 2015 markeres Bonn-København erklæringernes 60 år i Berlin med deltagelse af bl.a. udenrigsministrene Martin Lidegaard og Frank-Walter Steinmeier samt repræsentanter for de to mindretal. Endvidere sættes jubilæet i relief gennem en række arrangementer foråret og sommeren igennem, bl.a. et mindretalspolitisk seminar i Sønderjylland, afviklet i et samarbejde mellem Sydslesvigsk Forening, Bund Deutscher Nordschleswiger og Tønder Kommune.

 

Det danske mindretal er også omfattet af internationale konventioner i form af bl.a. den europæiske konvention om menneskerettigheder, Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog.

 

IDENTITET

Det danske mindretals medlemmer opfatter sig selv som sydslesvigere, tyske statsborgere med dansk identitet og fast forankrede i regionen. Mindretallet er et såkaldt sindelagsmindretal, der i sin selvforståelse føler sig som en del af det danske og nordiske kulturfællesskab. Den regionale bevidsthed kommer bl.a. til udtryk ved, at medlemmerne til daglig ud over dansk også taler sønderjysk, tysk hhv. plattysk. Det danske mindretals livssituation er at ville det danske samtidig med en fredelig sameksistens med den tyske flertalsbefolkning.

 

ØKONOMI

Det danske mindretal får en samlet dansk statsbevilling på 600 mio. kr. årligt. Det er rundt regnet 2/3 af de samlede omkostninger. Den resterende 1/3 bevilges fra tysk side: delstaten, amter, kommuner og staten.

I årene 2010-12 skar delstatsregeringen (CDU-FDP) landet Slesvig-Holstens tilskud til det danske skolevæsen i Sydslesvig ned fra 100 til 85%, hvilket affødte hidtil usete protester i Sydslesvig, fra den danske regering, Folketinget og dele af det politiske Berlin. Den nye delstatsregering (SPD, Grønne og SSW) genoprettede siden ligestillingen, også gennem delstatsforfatningen.

 

FORENINGER OG INSTITUTIONER

Sydslesvigsk Forening/ SSF (www.syfo.de) er det danske mindretals folkelige og kulturelle hovedorganisation med 23 tilsluttede selvstændige foreninger med 16.000 medlemmer. Ud over en bred vifte af kulturtilbud rundt omkring i foreningens 80 lokalafdelinger (distrikter) med alt i alt 16.000 medlemmer agerer SSF på det humanitære område - og delvist sammen med SSW på det mindretalspolitiske felt. Foreningens formål er at udbrede og pleje det danske sprog, værne om og fremme dansk og nordisk kultur, herunder at drive folkeligt dansk arbejde i Sydslesvig, samt varetage mindretallets overordnede interesser.

 

Dansk Generalsekretariat på Flensborghus i Flensborg varetager centrale administrative og mindretalspolitiske opgaver for Sydslesvigsk Forening. Generalsekretæren er også sekretær for Det sydsl,esvigske Samråd. På Christiansborg har SSF et informationskontor.

 

Mindretallets politiske parti Sydslesvigsk Vælgerforening/ SSW (www.ssw.de) råder over 3 mandater i delstatsparlamentet Landdagen i Kiel, 6 amtsrådspladser i Slesvig-Flensborg amt, 6 i Nordfrislands amt, 2 i Rendsborg-Egernførde amt samt 8 mandater i Flensborg Byråd. Ude i landsdelen er der omkring 200 kommunalbestyrelsesmedlemmer af dansk observans. Siden 2012 indgår SSW i delstatsregeringen i Kiel.

 

Dansk Skoleforening (www.skoleforeningen.de) driver 55 børnehaver/ vuggestuer og 46 skoler, deriblandt en efterskole og to gymnasier, plus en højskole samt voksenundervisningen. Formålet er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig.

 

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger/ SdU (www.sdu.de) står for og fremmer dansk ungdomskultur i Sydslesvig. Paraplyorganisationen har idræts- og ungdomsforeninger og landsdelsorganisationer med over 12.000 medlemmer samt 11 fritidshjem som virkeområde.

 

Dansk Sundhedstjeneste (www.dksund.de) yder service til alle aldersgrupper i mindretallet. Områderne er bl.a. hjemmesygepleje, sundhedscentre, social- rådgivning, ældreboliger samt et alderdomshjem.

 

Dansk Kirke i Sydslesvig (www.dks.folkekirken.dk) danner rammen om det danske kirkeliv med 23 danske præster og 35 menigheder.

 

Dansk Centralbibliotek i Flensborg (www.dcbib.dk) formidler dansk og nordisk sprog og kultur og har filialer i Slesvig, Husum og Egernførde samt to bogbusser. Under biblioteket sorterer Folkeuniversitetet og forskningsenheden Studieafdelingen og Arkivet.

 

Mindretallets avis, Flensborg Avis (www.flensborg-avis.dk) når dagligt ud i de fjerneste afkroge i landsdelen samt til meningsdannere og samarbejds-partnere i Danmark. Til privatradioen RSH i Kiel producerer avisen daglige nyhedsudsendelser på dansk.

 

Vejviser til det danske mindretals organisationer: www.sydslesvig.de