Formand Jon Hardon Hansens beretning

SSFs hovedstyrelsesmøde den 5. juli 2016 på Ladelund Ungdomsskole


ÅRSMØDET 2016

Under det provokerende og joviale slogan ”Sydslesvig – hvad rager det os?” holdtes årsmødet den 2. weekend i juni ved stort set godt vejr.

Mindretallets folkemøde er en folkefest, hvor mindretallets medlemmer lige siden 1921 synligt indad- som udadtil i det offentlige rum bekræfter hinanden i, at det er danskheden, vi samles om og bygger vort liv på.

Og at det er danskheden, der forbinder os med det danske folk, det danske Folketing og den danske regering henover den dansk-tyske grænse.

Derfor kan det danske mindretal kun mødes med sine nordiske venner og tyske gæster under Danmarks nationalsymbol par excellence - Dannebrog.

Det er det flag, der forener os i en fælles glæde over, at vi føler os hjemme i det danske sprog og tryg i den danske kultur.

Det er det flag, vi rejser os for, når det går til tops under musik og sang, optog, taler, opvisning og hyggeligt samvær rundt omkring i Sydslesvigs forsamlingshuse eller under den åbne blå-gule himmel.

Det er under det flag, vi som ligestillede og anerkendte borgere i det tyske flertalssamfund frit og fredeligt kan udfolde og leve vort danske sindelag i alle dens facetter.

 

SPROGET

Men når jeg hører, at medlemmer af mindretallet oplever det som uhøfligt, at der tales dansk inden for vore mure, har vi et alvorligt troværdighedsproblem.

Der er ikke noget nyt i budskabet om, at vore medlemmers første sprog er tysk. Det gælder for langt de fleste forældre og deres børn. Sådan har det nærmest altid været.

En anden ting er, når man har valgt det danske for sig selv og sit afkom, så har man også sagt ja til at tilegne sig dansk og gøre det til sit hjertesprog på modersmålsniveau eller lige der omkring.

Men hvis det danske blot er en ulidenskabelig parentes i ens liv. En parentes, som svarer til varigheden af ens børns skolegang, ja så kan det ikke undre, at 95% af vore elever og lige så mange forældre nærmest aldrig bruger det danske sprog og derfor ikke virkelig lærer det, selvom de rent faktisk ved deres underskrift har forpligtet sig på at ville lære det.

Selvom om vi siger, at vi er et sindelags mindretal, så kan vi ikke løbe fra, at et af de væsentligste kendemærker ved det danske er vort sprog.

Sproget er simpelt hen nøglen ind til kernen af den danske kultur, de danske værdier og den danske mentalitet. Derfor må det danske sprog også rage eller vedkomme os.

 

EN DEL AF DANMARK

De bånd, der gør mindretallet til en del af Danmark er det sproglige og kulturelle bånd forankret i et dansk sindelag.

Sven Andersen hævder dog, at det er aldeles urealistisk, at vi er en del af Danmark, fordi mindretallet udgøres af tyske statsborgere.

Vort danske sindelag knytter et eller andet bånd til Danmark, siger han, men en del af det danske samfund eller Danmark er vi ikke.

Men ordet skaber som bekendt, hvad det nævner. Og det ord gør just mindretallet til en del af Danmark.

Lad mig nævne ordet: ”I skal ikke blive glemt” eller ”Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer.” Det er ord, udtalt af to danske statsministre, der gør os sydslesvigere til en del af det danske folk.

Eller tag Dronningens ord til mindretallet i forbindelse med hendes nytårshilsen den 31. december. En hilsen, der inddrager Sydslesvig i rigsfællesskabet og gør monarken til vores monark.

Eller tag Sydslesvigloven, hvis ordlyd har juridisk gyldighed i vores hjemstavn, hvorved grænselandet er en del af dansk jurisdiktion.

Ville Sydslesvig få sin flagdag, ville også det markere, at mindretallet er en del af Danmark.

 

DANMARKSKANON

Jo, mindretallet er en del af Danmark. Derfor kan det heller ikke undre nogen, at kulturminister Bertel Haarder også opfordrer os til at bidrage til landsindsamlingen til hans Danmarkskanon.

Vi kan på lige fod med enhver rigsdansker komme med vore bud på, hvilke værdier, traditioner og bevægelser, ja hvilke værdier af immateriel art, vi mener, er typisk danske.

Hvad kunne så være en typisk dansk værdi set ud fra en sydslesvigsk vinkel? Her ville jeg pege på det folke- og kulturmøde som vore Årsmøder lige siden 1921 er og har været. En tradition, der i øvrigt går længere tilbage endnu i historien.

Mindretallet kan få gavn af Haarders kulturkanon. For figurerer vi i den, er det med til at synliggøre grænselandet i Danmark og understrege, at vi er en del af Danmark.

Nuvel, skilt af en grænse, men en grænse, der er bygget masser af broer, passager, venskabsforbindelser og nationalhistoriske forbindelseslinier henover.

 

VERDENSKULTUR

Hvor meget Sydslesvig ikke bare rager os, men også Danmark og Tyskland, er kulturministerens tilskyndelse og opfordring på årsmødelørdagens debatmøde til at søge om at få grænselandsmodellen optaget på UNESCOs immaterielle verdenskulturarvsliste.

Ligesom frisernes Biike er optaget på verdenskulturarvslisten kunne det tænkes, at vores mindretalspolitiske model, byggende på Bonn-København erklæringerne, med dens positive virkning på udviklingen af den fredelige sameksistens i det dansk-tysk-frisiske grænseland ville have en chance for at blive optaget.

Her er det aftalt med Bertel Haarder, at SSF sammen med BDN motiverer en ansøgning til UNESCO i et tæt samarbejde med kulturministeriet i København og forbundsregeringens kulturkommitterede i Berlin.

Jo, Sydslesvig vedkommer ikke bare os, ikke bare Danmark og ikke bare Tyskland, men hele verden.

 

FUEN 2016

FUEN-kongressen blev i år afholdt i Breslau, Europas kulturhovedstad 2016.

På kongressen blev der valgt et nyt præsidium. Præsident Hans Heinrich Hansen trådte tilbage efter tre valgperioder. I forbindelse med den store afskedsfest blev han udnævnt til ærespræsident af FUEN.

Desværre måtte vi se vores kandidat Dieter Küssner, om end knebent, tabe til Loránt Vincze, en ungar fra Rumænien.

Loránt Vincze fik 89 og Dieter 76 stemmer ud af 176 mulige. Til gengæld blev han genvalgt til vicepræsident med de fleste stemmer af alle vicepræsidentkandidater.

Vort grænseland er fortsat repræsenteret med to personer i præsidiet, idet Gösta Toft fra det tyske mindretal i Nordslesvig blev valgt ind i præsidiet.

Det tabte præsidentvalg har på ingen måde nogen negativ indflydelse på vore muligheder for at realisere Mindretallenes Hus frem til år 2020.

 

HØJKOMMISSÆREN

I år beærede OSCEs højkommissær for nationale mindretal, Astrid Thors, kongressen med sin tilstedeværelse.

Selvom Europa efter mange årtiers fred er nået frem til at påskønne kontinentets både etniske, sproglige og kulturelle mangfoldighed som en rigdom, er der stadigvæk mange mindretal i Europa, der må kæmpe for basale rettigheder som anerkendelse, ligestilling og politisk participation.

I den aktuelle politiske situation, hvor flygtningeproblematikken har givet højreradikale grupperinger opdrift, er antallet af konflikter ikke kun mellem borgere og flygtninge, men også mellem flertal og mindretal desværre stigende i mange regioner.

Netop i forhold til den betændte politiske virkelighed opstået af flygtningesituationen, var Astrids Thors budskab under kongressen, at mindretallene burde inddrages som rådgivere og brobyggere i dialogen for fred.

For netop mindretallene, der er fortrolige med at leve i eller mellem to kulturer, kan være gavnlige formidlere og mediatorer i etniske, kulturelle eller nationale konflikter.

 

FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM

I alt knap 100.000 har deltaget i dialogfesten i de fire dage, Folkemødet i Allinge varede.

I år var Grundtvigs Telt flyttet fra Nordlandspladsen til Cirkuspladsen. Her havde SSF arrangeret en række møder sammen med Sydslesvigudvalget og Grænseforeningen.

Om end møderne var godt besøgt, og placeringen af teltet lige ved siden af Folkemødets hovedscene fin, skortede det noget på synligheden for både SSFs, Grænseforeningens og Sydslesvigudvalgets vedkommende.

Årsagen var den, at hele 13 foreninger deltes om teltet, hvorfor der simpelt hen var for mange, der skulle have deres roll-ups og andet reklameskiltning placeret i eller på teltet.

For mange arrangører i et telt, som engang hed Mindretallenes Telt, men nu er døbt til Grundtvigs Telt.

Omvendt betød de mange brugere af teltet, at debatmøderne var velbesøgte. Og af samme grund var publikum heller ikke i udpræget grad som i tidligere år gengangere.

Selvom møderne kredsede lidt om de samme problemstillinger, var der opbakning til at debattere spørgsmål som ”Hvor går din grænse?” eller ”Er der grænser for danskhed?” eller ”Hvad kan vi lære af grænselandet?” eller ”Hvad skal flertallet med mindretallet?”

Et emne skilte sig dog ud, da udenrigsministeren Kristian Jensen på 30 minutter præsenterede regeringens tanker om dens Tysklandsstrategi.

Der ingen tvivl om, at SSF som mindretallets folkelige kulturforening fortsat skal deltage ved Folkemødet og synliggøre de dansksindede under dialogfesten i Allinge.

Men tiden er sikkert kommet til at nytænke indhold, telt og antallet af samarbejdspartnere, når Folkemødet 2017 skal planlægges sammen med Grænseforeningen, Sydslesvigudvalget og Grundtvigs Forum.

 

NORDISK RÅD

Med præsident Henrik Dam Kristensen i spidsen besøgte Nordisk Råds præsidium med 37 nordiske politikere og embedsmænd Kiel og Sydslesvig.

Hovedformålet med turen, som generalsekretariatet havde været med til at tilrettelægge, var et møde med politikerne i delstatens hovedstad, idet det er landdagens og landsregeringens ønske at opnå oberservatørstatus i Nordisk Råd for at styrke og uddybe Slesvig-Holstens samarbejde som en del af den ægte Norden.

Dette ønske efterkommes ved næste rådsmøde til november. Der var også tid til at besøge A.P. Møller Skolen og åbne det ny Nordiske Informationskontors lokaler på biblioteket.

Rundturen sluttede med et besøg på Flensborghus, hvor SSFs næstformand Gitte Hougaard-Werner og generalsekretær Jens A. Christiansen tog imod Nordisk Råd og informerede om det danske arbejde i Sydslesvig.

 

EUROPEADA

Efter Folkemødet deltog jeg i Europeada i Sydtyrol. Godt 1.000 mennesker deltog i de nationale mindretals europamesterskab i fodbold.

Det er tredje gang, at FUEN afholder dette arrangement parallelt med det officielle EM.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var en oplevelse både sportsligt, socialt, kulturelt og turistisk.

I avisen har man kunnet læse om, at det dansk-tyske grænseland sammen med friserne ønsker at afholde stævnet i 2020.

På selve åbningsdagen i Sydtirol viste det sig dog, at slovenerne i Kernten/Østrig også vil søge om at arrangere turneringen om fire år.

Det er FUEN-kongressens delegerede, der næste år i maj i Klausenburg i Rumænien beslutter, hvem der får ansvaret for at gennemføre Europeadaen.

Det er en stor mundfuld at løfte en sådan turnering både organisatorisk og økonomisk. Vi taler om et budget på 300.000-500.000 euro.

Men det ville naturligvis være et scoop netop i 2020 at kunne byde de europæiske nationale mindretals mandlige og kvindelige landshold velkommen i vort grænseland.

Én politisk støtte har vi. Det er delstatens mindretalskommitterede Renate Schnack, som under selve åbningsceremonien i Sydtirol lørdag den 18. juni annoncerede, at Nord- og Sydslesvig er interesseret i at gennemføre Europeadaen.

 

PALUDANUSHUSET OG TARUPHUS

Kaptajn Hansen og Hustrus Sydslesviglegats bestyrelse mødtes den 30. maj i Paludanushuset i Frederiksstad for at syne renoveringen af forsamlingshusets facade og vinduer.

Til den opgave blev der sidste år uddelt 86.700 dkr. svarende til ca. 12.000 euro. Beløbets usædvanlige størrelse skyldes, at legatportionen består af to års renteafkast (2013 og 2014). I alt kom regningen op på 32.000 euro.

I dag fremstår Paludanushuset atter på smukkeste vis i bybilledet.

Legatbestyrelsen har i år besluttet at medfinansiere Taruphus renovering. Træhuset trænger til at males udvendig. Legatportionen til formålet er på 39.138 dkr. svarende til ca. 5.250 euro.

 

SPROGPAGT-RAPPORTEN

Den 9. juni havde mindretalskommitterede Renate Schnack inviteret repræsentanter for Slesvig-Holstens tre mindretal og regionalsproget plattysk til landdagen i Kiel for at overvære ministerpræsident Torsten Albigs fremlæggelse af regeringens sprogpagt-rapport, der fylder på 172 sider.

Han pointerede, at mindretals- og regionalsprogenes beskyttelse og fremme i de seneste år har forbedret sig. Delstatens efterlevelse af sprogpagtens krav styrker mindretallenes kulturelle identitet.

Alle seks fraktioner i landdagen kommenterede rapporten positivt og fremhævede, at der i intet forbundsland findes så mange forskellige sprog som i Slesvig-Holsten.

Men for ministerpræsidenten er der ingen grund til at hvile på laurbærrene.

For selv om landets mindretalspolitik er forbilledlig i Tyskland og nyder stor anerkendelse, er opgaven fortsat at sikre de truede sprogs fremtid ved at øge antallet af brugere af chartasprogene.

Den af alle partier, bortset fra FDP, i april vedtagne ”Lov om styrkelse af de autoktone mindretal” er et stærkt mindretalspolitisk signal.

Loven styrker den sproglige mangfoldigheds synlighed, bl.a. ved at alle byskilte i Nordfrisland fremover skal være tysk-frisisk dobbelt sprogede.

Og inden for de næste to år skal myndighederne problemløst betjene mindretalsborgerne på dansk og frisisk. Og oversættelse af dokumenter til tysk finansieres af det offentlige.

Endvidere vil chartasprogene blive tilbudt i de offentlige børneinstitutioner og skoler.

På Europa-Universitetet i Flensborg oprettes et professorat i mindretalsforskning, mindretalspædagogik og frisisk.

Grotesk, at parlamentet i Kiel omsider anerkender den sproglige mangfoldighed som en værdi og en merværdi, det gælder at sikre og beskytte, når efter sigende 95% af det danske mindretal slet ikke benytter sig af det danske sprog i dagligdagen.

For som rapporten pointerer: Sluttelig er det op til familierne og sproggrupperne, altså op til os at anvende sprogene i hverdagen og dermed holde dem i live.

 

DELSTATENS UDVIKLING

I forbindelse med fejringen af den slesvig-holstenske landdags 70-års jubilæum (februar 1946) i Kiels Schauspielhaus havde statssekretær Thomas Losse-Müller inviteret DialogForumNorden til et informations- og diskussionsmøde om delstatens udviklingsplan - LES 2030 - ”Landesentwicklungsstrategie Schleswig-Holstein 2030”.

I erkendelsen af, at Slesvig-Holsten er udkant i Tyskland og i ønsket om ikke at blive hægtet af i disse globaliserings tider, har delstatsregeringen udgivet en såkaldt ”Grünbuch“, der dokumenterer delstatens aktuelle udviklingsstadie.

Bogen danner grundlag for en diskussion om landets fremtidige udvikling, som aktører fra den politiske verden, erhvervslivet, videnskab, mindretal og civilsamfundet skal medindrages i.

”Grønbogen” skal blive til en hvidbog, der detaljeret kortlægger de strategiske mål og vejen henimod dem.

Ni strategiske retningslinier lægges der særligt vægt på i diskussionsoplægget:

Det er udviklingen af digitaliseringen, det er livskvalitet, det er afvandringen fra land til by og omvendt, det er uddannelse, det er fremme af erhvervslivet, det er infrastrukturen/ mobiliteten, det er naturbeskyttelse, turisme og landbrug, det er det grænseoverskridende samarbejde omkring Region Syddanmark, Femern Bælt, Østersøregionen Baltikum, Skandinavien, den globale verden og endelig indvandringen af unge, af kvalificeret arbejdskraft, migranter og flygtninge.

Grønbogen udpeger nogle åbenlyse unikke kendetegn for Slesvig-Holsten, som der skal slås mere mønt på fremover.

Det er vind, vand, natur og nærheden til Skandinavien samt den store sproglige og kulturelle mangfoldighed og den gode sameksistens mellem flertal og mindretal, med andre ord vor grænselandsmodel.

Det er omkring emner, som det grænseoverskridende samarbejde, vores kendskab til de nordiske samfund og vores fortrolighed med det mangfoldige samfund, at regeringen opfordrer os til at bidrage til hvidbogens endelige formuleringer omkring landets udviklingsstrategi.