Kom og vær med til Sydslesvig-konferencen 2018


En gang om året sætter alle mindretallets organisationer hinanden stævne til "Sydslesvig-konferencen". Organisationerne drøfter spørgsmål, der vedrører alle, med hinanden og med mindretallets basis. I år står en "Sydslesvigkanon" i centrum for programmet. 

 

Alle mindretallets medlemmer er velkomne, når Det sydslesvigske Samråd inviterer til den tredie Sydslesvig-konference på kursuscentret Christianslyst ved Sønderbrarup.

 

Programmet begynder med en beretning ved Samrådets formand Christian Jürgensen, hvor han samler op på det sidste års arbejde i de danske mindretalsorganisationers koordineringsgremium og kigger frem på det, der ligger forude. Derefter er der lagt op til "debat om årets gang", som alle kan deltage i.

 

Grænseforeningen i det 21. århundrede

Grænseforeningens formand, Jens Andresen, vil give et indblik i, hvordan grænselandsorganisationen ser sin egen rolle 100 år efter folkeafstemningen i 1920 og foreningens grundlæggelse. En forsmag på, hvordan fremtiden kunne se ud i forholdet mellem foreningen og Sydslesvig, fik man ved Samrådsmødet i sidste uge, hvor Grænseforeningen havde bedt op optagelse som medlem i Samrådet. Fremover vil Grænseforeningen sidde med ved bordet i Samrådet med taleret og adgang til alle dokumenter, for at kunne følge arbejdet i Sydslesvig på tættere hold.

 

Kulturelt indslag

På konferencen vil der også være et kulturelt indslag fra Sydslesvig, når Det Lille Teater fra Flensborg viser et udtog af sit aktuelle revu-program "Danskhed", en kaleidoskopisk forestilling om Danmark og danskerne, der spørger ind til, hvad danskhed egentlig er. Er det at spise leverpostej eller stegt flæsk med persillesovs? Er det at respektere andres meninger og være åben og tolerant overfor andre? Er det noget helt andet? Eller er danskhed blot en medieskabt skrøne?

 

Sydslesvig-kanon 

Danskhed er også emnet om eftermiddagen. I centrum for Sydslesvig-konferencen står nemlig arbejdet med en "Sydslesvig-kanon", altså en beskrivelse af dansk mindretalskultur. Arbejdet er inspireret af debatten om en Danmarks-kanon, der siden 2016 giver overblik over de grundlæggende danske værdier. 

Men Sydslesvig og mindretallet er ikke lig med Danmark og danskerne, Derfor har et sydslesvigsk kanon-udvalg arbejdet med at beskrive de elementer, der udgør mindretallets særpræg efter mere end et århundrede på grænsen mellem dansk og tysk kultur - lige fra loyaliteten overfor det danske over sproget, historien, sangen og den kristne kulturarv til mangfoldigheden og det tyske præg.

Det hidtidige resultat af udvalgets arbejde skal præsenteres og diskuteres på konferencen, inden det danner grundlag for en kampagne i forbindelse med årsmøderne i juni. 

 

Sydslesvig-konferencen 2018

17.03.2018, kl. 10 til 16

Christianslyst, Nottfeld, 

Süderbrarup

Deltagelse er gratis

Tilmelding: Dansk Generalsekretariat på tlf. 0461-144 080 eller jette@syfo.de senest den 9. marts