Juleshopping i København


Før vi får set om, er det jul med alt, hvad der til hører af spekulationer og tanker om, hvad ungerne og fruen i huset – og gemalen, der efterhånden har fået alt, hvad han har brug for - skal forkæles med denne gang.

Som et alternativ til de vante butikker og forretninger i Flensborg, Husum, Slesvig, Rendsborg og Egernførde arrangerer SSF Flensborg Amt – sammen med Grænseforeningen - igen i år en kombineret juletur til København, hvor deltagerne både kan shoppe, promenere op og ned af Strøget, gå på opdagelse i de små og listige sidegader, nyde hovedstadens juleudsmykning eller give sig selv en kulturel oplevelse i et af hovedstadens centrale museer.  Eller simpelthen bare runde dagen af med  hyggelig rundtur i Tivoli, der altid gør sig umage med sin særlige juleudsmykning i hele december måned. 

Læs mere om juleshoppeturen, pris og tilmelding her.