Region Sydslesvig

SdUs forslag til undersøgelse af en nystrukturering af det danske mindretal i Sydslesvig: prezi.com/qs021upvjvfg/region-sydslesvig/


 

HVAD HANDLER DET OM?

 

Ronny Grünewald og Anders Kring lagde op til en bred drøftelse af SdUs såkaldte Regionsmodel på Sydslesvigkonferencen 24. januar på Jaruplund Højskole.

For at give kritikere og tilhængere mulighed for at nærlæse SdU-næstformændenes indlæg - samt for at undgå misforståelser - gengives deres indlæg efterfølgende:

"SdUs intention er at få undersøgt, om det kunne være en god idé at samle så mange mindretalsorganisationer som muligt og hensigtsmæssigt i én stor forening. Selve regionsbegrebet er lidt betændt. Men da barnet skal have et navn, bør begrebet anses som navnet på en model. Man kunne også kalde det Sydslesvig Kommune eller Sydslesvig Amt.

 

Hvad skal det være godt for?

Etablering af en overordnet struktur, der er demokratisk legitimeret og i stand til at træffe beslutninger for den sydslesvigske helhed.

Besparelser via konsolidering af forvaltningsopgaver.

Demografisk udligning.

Højne bevidsthed og ansvar for helheden.

 

Hvorfor kan det ikke fortsætte som hidtil?

Forestil jer et parlament, der ikke kan træffe juridisk bindende beslutninger, og hvor aftaler udelukkende kan realiseres ved enstemmighed. Det er situationen i Samrådet, som er et samarbejdsorgan, hvor det danske mindretals organisationer koordinerer fælles interesser og initiativer. De enkelte organisationer er selvstændige enheder, der som foreninger sikrer planlægning og demokratisk beslutningstagen via den juridiske ramme, som tysk foreningslov og vedtægter sætter.

 

Findes ikke

En overbygning, som er i stand til at træffe juridisk bindende flertalsafgørelser for den sydslesvigske helhed findes ikke. Dette har til følge, at afgørelser vedrørende spørgsmål af fælles interesse for hele mindretallet for ofte bliver trukket i langdrag eller slet ikke bliver afgjort, fordi parterne ikke kan finde en fælles holdning. Som eksempler kan nævnes Tænketanken, Jaruplund Højskole-sagen, kommunikations- og oplysningsprojektet og her til sidst en undersøgelse af en ny struktur for et samlet mindretal.

Spidst formuleret kan Samrådet betragtes som en uforpligtende sammenkomst af konkurrerende lobbyister. Lobbyister, der til dels har dannet uformelle koalitioner.

 

Helheden i anden række

Dette er hverken forkasteligt eller forunderligt, sørger dog lige netop den manglende struktur for, at organisationernes repræsentanter helt legitimt i første linje repræsenterer organisationens primære interesser, mens interessen for helheden kommer i anden række.

 

Samrådet

Ikke et ondt ord om Samrådets medlemmer. De er alle, uden undtagelse, nogle flinke, engagerede og kompetente mennesker. Konstruktionen „Det sydslesvigske Samråd” er dog i vore øjne ikke mere end en nødløsning, som af mange anses for værende et nødvendigt onde - hvilket så i øvrigt jo altid er de andres skyld. Derudover er flere af Samrådets medlemmer strikket grundigt ind i noget, man kalder dysfunktionelle loyaliteter.

Loyaliteter, der sætter spørgsmålstegn ved deres habilitet. Ville man lægge den danske forvaltningslov til grund for deltagelsen, var Samrådet hurtigt smeltet sammen fra 19 stemmeberettigede medlemmer til kun 10. Vi har jo nu engang med mennesker at gøre, og derfor ville det være naivt at tro, at familiære eller professionelle bånd ikke tager indflydelse på de berørte samrådsmedlemmers meningstilkendegivelser og beslutninger.

I sidste ende er det dog lige netop disse faktorer, der er medansvarlige for, at mindretallet i sin helhed udvikler sig mere slæbende, end dette ville være tilfældet med en anden struktur.

 

Dyr flerdobbelt forvaltning

Så godt som alle større organisationer har deres eget bygningsmanagement, deres egne finans- og personaleafdelinger. Tænkeligt, at der her kunne spares, og at midlerne kunne komme mindretallet til gode på mere hensigtsmæssige områder. Derfor ville en konsolidering af forvaltningsopgaver være mere end anbragt.

 

Demografisk uligevægt

SSF har ”de gamle", Skoleforeningen og SdU ”de unge”. Sådan har det altid været. Men hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er skoler og børnehaver ikke vedkommende for ”de gamle”, og hvorfor har de unge svært ved at engagere sig i andre kulturelle sammenhænge end skole og sportsliv?

Det ville for alle områder være af afgørende betydning, hvis overordnede emner kom alle ved. En sammensmeltning af de tre ovennævnte organisationer ville føre til en demografisk ligevægt.

 

Bevidsthed, ansvar og kritikpunkter

Derudover ville en fusion skærpe bevidstheden og dermed ansvaret for helheden i det danske mindretal. 

 

Uigennemtænkt

Ja, regionsmodellen er ganske rigtig u-igennemtænkt. Det er en model, en idé, et udkast, et afsæt, som kunne danne grundlag for, hvordan et demokratisk folkestyre for Sydslesvig kunne skrues sammen.

Der er kommet en del konstruktiv kritik. Eksempelvis blev der fra en ung sydslesviger gjort opmærksom på, at der savnes et ungdomsråd i modellen, og at modellen er lidt u-sexet.

Et andet argument var, at identiteten kunne gå tabt, når gamle organisationer med rig historie og traditioner bliver integreret i en slags kommune.

Dette er relevante argumenter, og vi ved, at det vil komme til at koste noget, hvis man vil have noget andet. Man kan ikke udvikle uden at afvikle.

 

Udemokratisk

Hvis modellen er udemokratisk, vil enhver dansk og tysk kommune have en udemokratisk struktur.

 

Ikke ret realistisk

Rigtigt. Den er ikke ret realistisk, så længe der er organisationer i Sydslesvig, som ikke kun blankt afviser modellen, men ikke engang vil give en undersøgelse en chance.

 

Svagt

Men ét er sikkert, et fragmenteret mindretal er et svagt mindretal.

Et mindretal, der kun formår at stå sammen i krisetider, er et kedeligt foretagende.

Vi må spørge os selv:

Har vi ikke de samme kunder i butikken?

Har vi ikke alle stort set de samme overordnede udfordringer?

Har vi ikke en fælles opgave?

Har Sydslesvigs et fælles værdigrundlag?

Har Sydslesvig en fælles retning, fælles mål?

Formår Sydslesvig at tale med én stemme, og hvor skal man henvende sig, når man vil i kontakt med det samlede danske mindretal?

Har Sydslesvig en fælles vision og mission?

Har Sydslesvig ikke et fælles økonomisk ansvar overfor de danske skatteydere og derfor en forpligtelse til at tage stilling til mulige effektiviseringer og moderniseringer?

Har de sydslesvigske organisationer ikke et ansvar overfor hinanden?

 

Tilfældigheder

Eller er disse ting mere eller mindre overladt til tilfældigheder og afhængig af, om og hvordan folk kan finde ud af det med hinanden?

Vi er her for at gøre os vores fællesopgave bevidst og tage et fællesansvar for, at vi  sammen og i fællesskab kan klæde Sydslesvig på til den fremtid som venter os.

Lad os gøre en indsats for, at fremtidens mindretal ikke længere udelukkende bliver båret af nogle få ildsjæle, men at mange får lyst og synes, det er spændende at udvikle Regionen Sydslesvig."