Tid til efterårsfester på Flensborghus


Uge 41 står så sandelig i efterårsfesternes tegn på Flensborghus.

Som tidligere omtalt her i KONTAKT, holder SSF Flensborg By og SSF’s humanitære udvalg efterårsfest for sine ældste medlemmer torsdag 12. oktober med kaffebord, tombola og musikalsk underholdning på Flensborghus.

Men allerede dagen før, onsdag den 11. oktober, er det de ældres tur fra randdistrikterne under Flensborg Amt. 

Programmet er langt hen ad vejen det samme. 12 elever fra Duborg-skolens musikprofil-klasse vil underholde. Arrangementet begynder kl. 14.30. Sidste tilmelding på amtssekretariatet i morgen, fredag den 29. september. Pris: Fem euro.