1864 - 1918 Danskheden under pres

Dansksindede soldater fra Sønderjylland i tysk uniform i 1. Verdenskrig i Immendorf. Foto: Dansk Centralbibliotek

Preussen og siden kejserriget førte en voldsom germaniseringskampagne i hele Slesvig. Selv i sogne, hvor et betragteligt flertal var dansktalende og dansksindede, var kirke-, skole- og forvaltningssproget tysk. 

 

Oftest blev fortyskningsprocessen kort og godt gennemført med tvang, men der var også eksempler på mere raffinerede metoder. I Skærbæk, mellem Ribe og Tønder forsøgte den tysksindede pastor Jacobsen således at mildne befolkningens holdning til det tyske ved at tiltrække massive erhvervsinvesteringer, der kunne få økonomien til at blomstre.

 

De dansksindede havde mulighed for, selv om de blev i det tyske Slesvig, at få dansk statsborgerskab. Den mulighed benyttede en del sig af.

 

Andre flyttede simpelthen nord for Kongeå-grænsen. Det sidste var især benyttet for at unddrage sig tysk militærtjeneste, som for en dansksindet sønderjyde var en vederstyggelighed.

 

Men stærke kræfter i det danske mindretal mente, man burde bevare sit statsborgerskab, svare sin skat og aftjene sin værnepligt.

 

De ville ikke have, at de danske medlemmer af landdagen eller rigsdagen, der kæmpede mindretallets sag, skulle have stukket i næsen, at danskerne selv satte sig uden for det samfund, de boede i.

 

30.000 dansksindede mænd var i 1. verdenskrig i tysk tjeneste og 5.000 af dem måtte lade livet for en sag, der ikke var deres.

 

 

Fotogalleri