1864 - Slesvig blev tysk

Danske soldater på Dybbøl 18. april 1864. Foto: Dansk Centralbibliotek

Danmark afviste det preussiske krav om, at forfatningen kun skulle gælde nord for Kongeåen, og blev angrebet af en preussisk-østrigsk hær, der var større, bedre udrustet og bedre ledet end den danske.

 

Ikke blot militært, men også politisk var de forenede tyske magter langt dygtigere ledet end Danmark, hvad man så end kan mene om deres motiver med angrebet. Den danske regering gav sine militære ledere ordrer, der havde meget lidt bund i de militære realiteter, hvilket bestemt ikke gjorde det sværere for de tysk-preussiske styrker at løbe den danske hær over ende.

 

Også ved de forhandlinger i London, der skulle gøre en ende på fjendtlighederne, viste den danske regering ringe realitetssans. Den preussiske kansler, Bismarck, tilbød da at lade grænsen gå nogenlunde hvor den går i dag.

 

Men de danske politikere troede endnu på at krigslykken kunne vende, og afviste for til sidst at måtte gå med til Kongeå-grænsen. Danmarks syd-grænse kom altså til at gå lige syd for Ribe og Kolding.

 

De ind til da forholdsvis selvstændige hertugdømmer blev inden længe, efter et internt opgør mellem Preussen og Østrig, indlemmet i Preussen, og blev siden en del af det tyske kejserrige.

 

 

Fotogalleri