1918 - 1920 Folkeafstemningen

Alfred V. Jensens maleri af kong Christian X. da han red over den gamle grænse på en hvid hest. Foto: Dansk Centralbibliotek

Efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig blev det fastlagt, at befolkningen i Slesvig selv skulle have lov at tage stilling til sit nationale og statsretlige tilhørsforhold.

 

Grænsen skulle fastlægges ved en folkeafstemning. Valgkampen op til afstemningen var hård, ikke mindst i Flensborg, hvis tilhørsforhold for mange stod som noget symbolsk.

 

Det var langt fra blot nationale følelser, der afgjorde, hvor man satte sit kryds. Mange erhvervsfolk i Flensborg var betænkelige ved at få grænsen trukket lige nord for byen og dermed få ringere adgang til det sønderjyske marked.

 

Og i købstæderne var mange arbejdere, ikke mindst de der var indvandret fra tyske egne længere mod syd og øst, begejstrede for den tyske revolution. Der var da også tysk flertal de fleste sønderjyske købstæder.

 

Fra tysksindet side blev det mere end antydet, at udsigten til at blive en del af det velnærede Danmark der ikke, som Tyskland, var forarmet af fire års krig, betød mere end rimeligt var, når folk tog stilling.

 

Den hånlige betegnelse Speckdänen – flæskedanskere – blev brugt om de dansksindede.

 

Ved afstemningen stemte 75 procent af befolkningen mellem Kongeåen og den nuværende grænse dansk. Mellem grænsen og Ejderen var det lige omvendt.

 

 

Fotogalleri