2010 blev et mindretalspolitisk ekstremt år for det danske mindretal i Sydslesvig.
Det politiske Danmark vedtog 23. marts efter tilskyndelse fra Rigsrevisionen enstemmigt en Sydslesviglov, der sikrer men også forpligter det danske mindretal i Sydslesvig fra at være en »anmærkning« i finansloven til at være en del af det finanspolitiske system i Folketing og regering. Danmarks skridt affødte anerkendende meldinger med på vejen på internationalt plan.
Kort tid efter viste CDU/FDP-landsregeringen i Kiel sit sande mindretalspolitiske ansigt ved at bebude bemærkelsesværdige nedskæringer på kultur- og især skoleområdet. Dansk Skoleforening skulle skæres med 4,7 mill. euro = 15%, en uforholdsvis drastisk skævvridning sammenlignet med de offentlige skoler. Den for få år opnåede ligestilling skulle vælges fra.
Mindretallet reagerede uhørt heftigt. Naturligvis ville man bære sin del af byrden ved at gældssanere landet Slesvig-Holsten, men overtage en uforholdsvis stor del af byrden på bekostning af ligestillingen - det ville man ikke.
De traditionelle danske årsmøder i Sydslesvig sidst i maj blev hurtigt omfunktioneret til sande protestmøder, og den 26. juni drmonstrerede hen imod 15.000 danske sydslesvigere og venner fra flertalsbefolkningen syv steder i Sydslesvig mod landsregeringens planer.
Mindretallet blev bakket kraftigt op fra især det politiske Danmark men også i de danske medier gav landsregeringens politik genlyd. Tyske som danske politiske kanaler - lokale, regionale, nationale men også internationale - blev inddraget, og landsregeringen i Kiel blev mødt med mangel på forståelse rigtig mange steder fra.