Tidstavle

Plakat fra folkeafstemningen i 1920. Foto: SSF

ca. 650

Bygning af det ældste Danevirke – et forsvarsanlæg ved grænsen mellem Slesvig og Holsten – påbegyndes

 

811

Ejderen som landegrænse mellem Danmark og Tyskland

 

826

Den kristne missionær, Ansgar kommer til Hedeby nær Slesvig

 

1386

Det besluttes, at greven af Holsten også skal være hertug af  Slesvig

 

1460

Christian I. vælges i Ribe af det slesvig-holstenske ridderskab til hertug af Slesvig og greve af Holsten, og undertegner det såkaldte Ribe-brev, ifølge hvilket de to hertugdømmer ikke må skilles ad. Den fortolkning af brevet er for nyligt blevet draget i tvivl.

 

1721

Frederik IV. forener den gottorpske del af Slevig med den kongelige del

 

1830

Holsteneren Uwe Jens Lornsen kræver en slesvig-holstensk forfatning og hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark

 

1832

Flensborgeren, professor Christian Paulsen  fremhæver Sønderjyllands forbindelse med Danmark

 

1848

Provisorisk slesvig-holstensk regering

Treårskrigen

 

1863

Ny forfatning for Danmark og Slesvig

 

1864

Preussen og Østrig kræver forfatningen annulleret

Krig mod Danmark

Tilbagetoget fra Dannevirke

 

1866

Krig mellem Preussen og Østrig ender med Prager-freden med løfte om folkeafstemning i de nordlige dele af Slesvig (§ 5)

 

1867

Dansk flertal i Flensborg ved valget til den nordtyske rigsdag

 

1869

Flensborg Avis grundlægges

De prøjsiske myndigheder indleder skærpet kurs overfor danskheden (Köllerpolitikken)

 

10.2.1920

Afstemning i zone I (Sønderjylland) med 75.431 danske og 25.329 tyske stemmer

 

14.3.1920

Aafstemning i zone II (Mellem-slesvig) med 51.700 tyske og 12.800 danske stemmer

 

1920

Sydslesvigsk Forening og Skoleforeningen stiftes

 

1921

Første danske årsmøder i Sydslesvig

 

1933

Hitlers magtovertagelse og overgreb mod det danske mindretal

Slesvigske nazister fører kampagne for en grænserevission 

 

5.5.1945

Englænderne besætter Sydslesvig og Tyskland

 

9.5.1945

Den danske regering erklærer: “Grænsen ligger fast”, efter at nationale kredse i Danmark har luftet visioner om at flytte den sydpå, medens Tyskland er i knæ

 

1946

En provisorisk landdag for Slesvig-Holsten udnævnes i Kiel

 

1947

Første valgte landdag med 6 danske repræsentanter.

1962-1996 én dansk repræsentant, fra 1996 to, siden 2009 fire

 

1949

Den tyske forbundsrepublik grundlægges

 

1948

Mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, stiftes

 

1949-53

Dansk repræsentant i den tyske forbundsdag

 

1949

Kiel-erklæringen om mindretallets rettigheder

 

1952                                  

Den danske lærer, Karl Otto Meyer får undervisningsforbud efter kritiske udtalelser om tysk genoprustning, men han anlægger sag og vinder den

 

1955

Bonn-København Erklæringerne om begge mindretals rettigheder i Grænselandet SSW befries for 5 %-spærregrænsen i den tyske valglov  

 

2005

50-året for erklæringerne markeres stærkt fra dansk og tysk side

 

2008

De danske skoler i Sydslesvig skrives ind i den slesvig-holstenske skolelov som ligeberettigede med de tyske folkeskoler

 

2010

Folketinget vedtager en egentlig Sydslesvig-lov hidtil har det danske tilskud til mindretallet i princippet været i spil hver gang tinget vedtog ny finanslov

 

2010

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten offentliggør en spareplan, som vil betyde, at de danske skoler kun skal have 85% af hvad de tyske får