ca. 650
Bygning af det ældste Danevirke – et forsvarsanlæg ved grænsen mellem Slesvig og Holsten – påbegyndes
811
Ejderen som landegrænse mellem Danmark og Tyskland
826
Den kristne missionær, Ansgar kommer til Hedeby nær Slesvig
1386
Det besluttes, at greven af Holsten også skal være hertug af Slesvig
1460
Christian I. vælges i Ribe af det slesvig-holstenske ridderskab til hertug af Slesvig og greve af Holsten, og undertegner det såkaldte Ribe-brev, ifølge hvilket de to hertugdømmer ikke må skilles ad. Den fortolkning af brevet er for nyligt blevet draget i tvivl.
1721
Frederik IV. forener den gottorpske del af Slevig med den kongelige del
1830
Holsteneren Uwe Jens Lornsen kræver en slesvig-holstensk forfatning og hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark
1832
Flensborgeren, professor Christian Paulsen fremhæver Sønderjyllands forbindelse med Danmark
1848
Provisorisk slesvig-holstensk regering
Treårskrigen
1863
Ny forfatning for Danmark og Slesvig
1864
Preussen og Østrig kræver forfatningen annulleret
Krig mod Danmark
Tilbagetoget fra Dannevirke
1866
Krig mellem Preussen og Østrig ender med Prager-freden med løfte om folkeafstemning i de nordlige dele af Slesvig (§ 5)
1867
Dansk flertal i Flensborg ved valget til den nordtyske rigsdag
1869
Flensborg Avis grundlægges
De prøjsiske myndigheder indleder skærpet kurs overfor danskheden (Köllerpolitikken)
10.2.1920
Afstemning i zone I (Sønderjylland) med 75.431 danske og 25.329 tyske stemmer
14.3.1920
Aafstemning i zone II (Mellem-slesvig) med 51.700 tyske og 12.800 danske stemmer
1920
Sydslesvigsk Forening og Skoleforeningen stiftes
1921
Første danske årsmøder i Sydslesvig
1933
Hitlers magtovertagelse og overgreb mod det danske mindretal
Slesvigske nazister fører kampagne for en grænserevission
5.5.1945
Englænderne besætter Sydslesvig og Tyskland
9.5.1945
Den danske regering erklærer: “Grænsen ligger fast”, efter at nationale kredse i Danmark har luftet visioner om at flytte den sydpå, medens Tyskland er i knæ
1946
En provisorisk landdag for Slesvig-Holsten udnævnes i Kiel
1947
Første valgte landdag med 6 danske repræsentanter.
1962-1996 én dansk repræsentant, fra 1996 to, siden 2009 fire
1949
Den tyske forbundsrepublik grundlægges
1948
Mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, stiftes
1949-53
Dansk repræsentant i den tyske forbundsdag
1949
Kiel-erklæringen om mindretallets rettigheder
1952
Den danske lærer, Karl Otto Meyer får undervisningsforbud efter kritiske udtalelser om tysk genoprustning, men han anlægger sag og vinder den
1955
Bonn-København Erklæringerne om begge mindretals rettigheder i Grænselandet SSW befries for 5 %-spærregrænsen i den tyske valglov
2005
50-året for erklæringerne markeres stærkt fra dansk og tysk side
2008
De danske skoler i Sydslesvig skrives ind i den slesvig-holstenske skolelov som ligeberettigede med de tyske folkeskoler
2010
Folketinget vedtager en egentlig Sydslesvig-lov hidtil har det danske tilskud til mindretallet i princippet været i spil hver gang tinget vedtog ny finanslov
2010
Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten offentliggør en spareplan, som vil betyde, at de danske skoler kun skal have 85% af hvad de tyske får