Jazz på Flensborghus 6.9.: Six City Stompers
SSF og SdU genoptager sæsonen med »jazz på Flensborghus« med en koncert med Six City Stompers torsdag den 6. september kl. 20.
Orkestret, der betegnes som det mest fremadstormende, unge, traditionelle jazzband i Danmark, består af seks anerkendte musikere, der med deres fælles kærlighed til Louis Armstrongs musik i 2004 gik sammen om at danne et band.
Gruppens repertoire består dels af gyldne evergreens fra den amerikanske sanfgskat, dels af egne numre.
Bandets høje musikalske niveau og deres entusiasme er med til at give traditionel jazz et friskt pust og tiltrække et bredere og yngre publikum.
De seks er Mads Mathias, vokal, sax, Peter Marott, trompet, Peter Rosendal, flugabone, piano, Regin Fuhlendorf, banjo, Kasper Tagel, bas, og Morten Ærø, trommer.
Billetter koster 14 euro/ medlemmer 12 euro i forsalg, 16 euro/ medlemmer 14 euro ved indgangen. Forsalg via ssf-billetten.de, på Flensborghus, SSFs sekretariater og i Aktivitetshuset i Flensborg.
www.sixcitystompers.dk





