KOMMENTAR: Hvad forventer vi af vores avis? - deltag i debatten på mandag!


På mandag kl. 17 har Flensborg Avis inviteret til debat om avisens rolle. Udgangspunktet er bl.a. udtalelser fra SSF-formand Jon Hardon Hansen her i KONTAKT for to uger siden. I et interview udtalte han, at avisen har skiftet sit syn på mindretallet. »Tidligere var den kritisk-solidarisk, nu har den en selvforståelse som uafhængig iagttager og vogter, der står udenfor mindretallet.« Men også andre, deriblandt tidligere minister Anke Spoorendonk, har givet udtryk for lignende tanker.

 

Vi i SSF hilser denne debat velkommen og opfordrer alle til at deltage i dette vigtige fyraftensarrangement. Udgangspunktet er debatten om Mindretallenes Hus og dens dækning i Flensborg Avis. Men forhåbentlig bliver der uafhængigt af den aktuelle anledning gravet et spadestik dybere. For der er spørgsmål, som vi er mange der har stillet os i længere tid. Hvem laver avisen avis for? Og ud fra hvilket ståsted?

 

Kendsgerningen er, at rapporteringen om mindretallets basis er blevet mindre i de sidste år. Flensborg Avis er stadig lokalavis, men det omfatter ikke nøvendigvis mindretallets aktiviteter ude rundt omkring. Især i områderne mod vest og syd ser vores distrikter sjældnere til journalister. Lokale danske nyheder er henvist til »Mojn«-sider og det overlades i stigende grad til medlemmerne i SSF og de andre organisationer, selv at producere dette nyhedsstof til avisen. 

Samtidig bliver der på Flensborg Avis i stigende grad produceret nyheder for et publikum udenfor mindretallet. Avisen vil åbenbart formidle Tyskland til Danmark og indtager her ikke mindretallets synspunkt, men formidler Tyskland og tysk politik med rigsdanske briller. Berlin og København er på mange måder kommet mere i fokus i Flensborg Avis, mens mindretalsstoffet er blevet mindre. 

 

Men ikke kun avisens dækning af hverdagen i Sydslesvig, også dens ståsted er under forandring. Mindretallet ses ikke med de kritisk-solidariske briller, vi kender fra vores avis i tidligere tider (der så sandelig heller ikke var blød og ukritisk). Nogle gange har man som læser snarere på fornemmelsen, at få et indblik i mindretallet med københavnerbriller.

 

Dertil passer, at Sydslesvigudvalgets medlemmer af avisen i stigende grad spørges om deres holdning til alt mellem himmel og jord i mindretallet, ja endda til slesvig-holstensk indenrigspolitik. Denne udvikling er ikke uproblematisk, fordi den forstærker en tendens til, at nogle (!) udvalgsmedlemmer i højere grad end tidligere definerer, hvad bør være mindretallets og dets organisationers opgave og hvad et dansk mindretal bør tænke. Det kulminerer, når udvalgmedlemmer aktuelt mener, uden hensyntagen til SSFs vedtægter, at skulle være dommer over, hvad der er SSFs opgaver, og hvad der ikke finder nåde for deres øjne. 

 

Svaret fra de sydslesvigske organisationer kunne være, at vi endelig finder en struktur, der skaber fælles mindretalspolitiske beslutninger og dermed ikke trækker Sydslesvig-udvalget ind som overdommer i sydslesvigske (fordelings-)konflikter. Men hvad er svaret for avisen, der bevidst har valgt at forlade Samrådet og stå udenfor de danske strukturer? Skal den så fortsat stå i konkurrence til os andre om den økonomiske støtte? Og hvordan sikrer den så sin uafhængighed? Hidtil har den i hvert fald snarere transporteret ytringer fra København, uden at spørge kritisk om bag udsagn fra danske politikere.

 

Der er altså meget at tale om, når Centralbiblioteket og Flensborg Avis på mandag tager hul på drøftelsen af, hvordan avisen selv definerer sin rolle i forhold til mindretallet - og hvilke forventninger vi andre har til den avis, der jo med rette indkræver organisationernes og abonnenternes solidaritet med det eneste fri danske medium vi har i Sydslesvig.  

 

Så deltag i debatten næste mandag kl. 17 på Dansk Centralbibliotek i Flensborg! Vi trænger til den.

Sydslesvigsk Forening