Kommentar: I mediernes søgelys


[KONTAKT] SSF og mindretallet i det hele taget har i de sidste to måneder ikke kunnet klage over manglende opmærksomhed i de landsdækkende medier i Danmark.

Både den trykte presse, radio og TV har fokuseret på en række emner, som har optaget sindene i Sydslesvig og produceret mange læserbreve i Flensborg Avis samt mange blogs i de sociale medier.

Det være sig forløbet omkring nybesættelsen af posten som generalkonsul, den ny udgave af sprogdebatten, konsulentvirksomheden Moos-Bjerre & Langes analyse om, hvilken merværdi Sydslesvig genererer for Danmark eller her sidst regeringens velvilje med hensyn til opnåelse af dansk statsborgerskab for dansksindede tyske statsborgere bosiddende i Slesvig-Holsten. Her koncentrerer jeg mig om generalkonsulposten og dansk dobbelt statsborgerskab.

Meddelelsen om, at Bertel Haarder skulle afløse Henrik Becker-Christensen den 1. september 2017 som generalkonsul i Flensborg vakte stor forargelse og frustration i Sydslesvig.

Modstanden mod den af statsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede kandidat var så stor, at Danmarks nu tidligere kultur- og kirkeminister valgte at trække sit ja til stillingen tilbage.

Begrundelsen var, at han troede, at posten på generalkonsulatet ville være ledig fra og med september. Det viste sig så ikke at være tilfældet. Hatten af for Bertel Haarders beslutning.

Den uheldige måde, sagen blev håndteret på, gjorde den desværre til en tabersag for alle involverede parter.

Det er en kendsgerning, at de danske sydslesvigere desværre må sige farvel til Henrik Becker-Christensen og hans hustru Grethe Bay til efteråret.

Begge to har på hver deres måde repræsenteret Danmark i grænselandet på en yderst værdig måde og således bidraget til at fremme det positive klima mellem danske og tyske i delstaten.

Samtidig har de fulgt det danske mindretals liv og færden meget tæt, til stor glæde og gavn for de dansksindede i Sydslesvig.

Det er regeringen, der suverænt sidder inde med kompetencen til at udnævne diplomater. Dette gælder også for stillingen på generalkonsulatet i Flensborg.

Mindretallet har med andre ord ikke nogen som helst indflydelse på, hvem der udpeges til ny generalkonsul i løbet af dette år.

Derfor besluttede et enigt Samråd ikke at ville blande sig i selve afskedigelses- hhv. ansættelsesproceduren, men i stedet for i et brev til statsministeren at formulere de forventninger, vi hernede har til den ny generalkonsuls portefølje. Nemlig, at efterfølgeren ligesom forgængeren især anser det for en væsentlig opgave at fortsætte den tætte kontakt til mindretallet, følge det danske virke i landsdelen og udviklingen i det dansk-tyske grænseland i det hele taget.

Siden den 1. september 2015 kan man søge om dobbelt statsborgerskab uden derved at miste sit danske.

I forbindelse med forhandlingerne om ændring af indfødsretsloven drøftedes det i SSFs ledelse og blandt vore medlemmer, hvorvidt det ville være muligt for dansksindede sydslesvigere bosiddende uden for Danmarks grænser at opnå dansk indfødsret.

SSF fik foretræde i indfødsretsudvalget i december 2014, hvor vi fremlagde vort anliggende. Udvalgsmedlemmerne var umiddelbart positivt indstillede over for tanken. Spørgsmålet og den store udfordring var og er dog, på baggrund af hvilke kriterier man vil kunne opnå dansk statsborgerskab.

 

I løbet af 2016 har Sydslesvigudvalget beskæftiget sig med at formulere fem kriterier, som nu er blevet forelagt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbjerg.

Dansk statsborgerskab for sydslesvigere ville være endnu et tegn på den tillid, Danmark og mindretallet har til hinanden.

Disse kriterier (nævnt i Kontakts leder den 26. januar) er rimeligt skrappe og åbner ikke mulighed for, at alle 50.000 dansksindede uden videre vil kunne opnå dansk indfødsret.

Men det ville også have været meget underligt, hvis Danmark i disse tider, hvor kravene til opnåelse af dansk indfødsret generelt er blevet skærpet, ville lette på dem.

Jeg vil godt understrege, at opnåelse af dansk statsborgerskab betyder ikke, at man er mere dansk eller en bedre dansker end alle de dansksindede, som ikke kan opfylde mindst tre af de fem krævede kriterier.

Det danske mindretal splittes ikke pga. det dobbelte statsborgerskab. For det danske statsborgerskab er ikke afgørende for ens status som anerkendt og fuldgyldigt medlem af mindretallet. Men det er derimod det tyske ifølge Bonn-København erklæringerne. Og det beholder man jo.

Det hævdes, at afstamningskriterier strider mod Bonn-København erklæringerne, der taler om, at sindelaget ikke må efterprøves af myndighederne.

Men her efterprøves ikke sindelaget, men derimod dokumentation for dansk statsborgerskab. Så den kritik kan afvises.

Det må understreges, at ansøgning om statsborgerskab er et personligt anliggende. Et anliggende mellem den enkelte dansksindede borger og de danske myndigheder og ikke et officielt andragende, som mindretallet stiller på vegne af sine medlemmer.

Såfremt kriterierne kommer til at danne grundlag for et lovforslag, vil der følge en høringsfase, i hvilken mindretallet har mulighed for at komme med anmærkninger, ændringsforslag m.m. Her hører de kritiske anmærkninger hjemme.

Der er en række af vore medlemmer, der har henvendt sig til mig og givet udtryk for, at de er meget interesserede i at få dansk indfødsret. Spørgsmålet til os selv og til mindretallet som sådan er derfor: Er vi parate til og storsindede nok til at unde et mindretal af dansksindede retten til at opnå dansk indfødsret?

Bortset fra, at det slet ikke er mindretallet, men regeringen og et flertal i Folketinget, der suverænt afgør, om dansksindede bosiddende i Sydslesvig skal kunne få adgang til et dansk dobbelt statsborgerskab eller ej.

JON HARDON HANSEN

 

Fra formandens beretning ved SSFs hovedstyrelsesmøde den 31. januar 2017.