Regeringen vil give mindretallet det danske pas


Den danske regering vil åbne op for, at flere medlemmer af det danske mindretal kan få dansk statsborgerskab. Kriterierne er valgt således, at mange danske i Sydslesvig ville have mulighed for at få et dansk pas. Om man vil gøre brug af muligheden er op til hver enkelt. ”Ingen bliver mere eller mindre god dansk sydslesviger af et pas,” siger SSFs formand.

 

Hidtil har danske sydslesvigere kun kunnet opnå dansk indfødsret efter at have haft bopæl og opholdt sig i Danmark mindst to år i træk. Men i nogle år har det været drøftet, om medlemmer af det danske mindretal med bopæl i Sydslesvig, der som regel har tysk pas, skal have mulighed for at få dansk statsborgerskab. Nu har Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) i sidste uge fremlagt regeringens udkast til en ny indfødsretsaftale. Udover skærpede krav til udlændinge, der vil opnå indfødsret i Danmark, indeholder forslaget, ”at dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig gives mulighed for under yderligt lempede betingelser at opnå dansk statsborgerskab.” 

 

Moderne forståelse af statsborgerskab

 

Regeringens udspil er ikke mindst en stor succes for SSF og dens generalsekretær Jens A. Christiansen, der har bragt emnet på banen og i flere år hos Folketinget og regeringen advokeret for det danske statsborgerskab til sydslesvigere. ”For os er det dobbelte pas udtryk for en moderne forståelse af statsborgerskab, der bygger på kulturel og national sammenhørighed og ikke kun på fødested. Vi kan blandt andet se i Ungarn, hvor dette allerede praktiseres i længere tid, at dobbelt statsborgerskab til mindretalsmedlemmer kan være med til at bekræfte den enkeltes identitet og fremme det historiske, kulturelle og sproglige fællesskab med moderlandet,” siger SSF-generalsekretæren. 

 

Lempede krav

 

I sit nye oplæg imødekommer regeringen ønsker fra Sydslesvig om ikke at gøre betingelserne så eksklusive, at en stor del af mindretallet er udelukket. Oprindeligt var der tale om fem kriterier, hvoraf tre skulle være opfyldt. Nu skal ansøgerne for det første være født eller opvokset i Sydslesvig og tale dansk. Derudover skal de enten have været aktive i mindretallet i mindst 10 år eller have en dansk forfader fire slægtsled tilbage, eller have boet i Danmark eller et nordisk land i nogle år (se faktaboksen). Dermed imødekommes en stillingtagen fra Det sydslesvigske Samråd til Kulturminister Mette Bock i efteråret 2017, som appellerede til ikke at formulere for snævre kriterier, der udelukker for mange danske sydslesvigere fra muligheden.

 

Intet A- og B-hold i mindretallet

 

SSFs formand Jon Hardon Hansen er derfor glad for de nye, yderligt lempede regler, der i hans øjne er med til at sikre et reelt valg for mange: ”Vi ved, at der også har været kritiske stemmer, der synes, at dette tiltag kan opdele mindretallet i et A-hold og et B-hold og svække vores regionale forankring. Men det har regeringen faktisk imødekommet ved, at langt flere i mindretallet nu vil kunne opfylde kriterierne. Desuden er der tale om et dobbelt statsborgerskab, idet man jo ikke opgiver sit sit tyske statsborgerskab. Netop vores dobbelthed med hjertet i Danmark men bopælen i Tyskland og mindretallets engagement i det omkringliggende tyske samfund afspejles fint.” 

 

Dansk sindelag måles ikke på passet

 

Jon Hardon Hansen understreger, at passet på denne måde mere har en individuel end en mindretalspollitisk betydning. ”Det er et tilbud til dem, der bliver glade om hjertet ved et dansk pas. Men det er vigtigt at fastholde, at ingen bliver mere eller mindre god dansk sydslesviger af den grund. Det danske sindelag måles ikke på passet. For den enkelte er det vigtigt, men for mindretallet som hele eller staten må det selvfølgelig aldrig spille en rolle. Så ville det kunne undergrave Bonn-København-aftalerne. Desuden fortsætter det tyske pas med at være nøglen til det danske mindretals politiske engagement på øjenhøjde i det samfund, vi bor i, og er dermed vigtigt for helheden.”

 

SSF er optimistisk 

 

Da den siddende VLAK-regering i København ikke har et eget flertal, må den nu drøfte sit udkast til den ny indfødsretsaftale – en omfattende pakke, som sydslesvig-reglen er del af – med Dansk Folkeparti (DF) og Socialdemokraterne for at opnå et forlig. SSFs generalsekretær regner dog med, at statsborgerskabet til danske sydslesvigere har gode udsigter til at blive en del af det endegyldige forlig. ”I Danmark er det især DF, der har propageret en sådan mulighed. Det, der foreligger nu, er faktisk et forslag fra Sydslesvigudvalget, som også Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes repræsentanter har understøttet, så vi har lov til at være meget optimistiske, selvom det nu først er op til forligskredsen at forhandle den endegyldige aftale,” siger Jens A. Christiansen.