SSF stopper pakhus-projekt til Mindretallenes Hus

Foto: Tim Riediger


FLENSBORG. Sydslesvigsk Forenings (SSF) hovedstyrelse har besluttet af droppe pakhusprojektet i Flensborg. 22 af de 23 tilstedeværende styrelsesmedlemmer stemte for at stoppe planerne om at oprette et "Mindretallenes Hus" i et gammelt pakhus ved siden af Flensborghus i Nørregade. Hovedstyrelsen fulgte dermed indstillingen fra landsformand Jon Hardon Hansen, der havde truffet sin afgørelse på et møde med kulturminister Mette Bock i København dagen forinden. Da SSF aktuelt ikke ser en chance for at realisere det ialt 4,7 millioner euro tunge dansk-tyske projekt med et enigt dansk mindretal i ryggen, havde kulturministeren derpå afvist en medfinansieringen af renoveringsprojektet, der til lige dele skulle have været båret af Danmark og Tyskland.

 

Medlemmerne af hovedstyrelsen var også enige i Jon Hardon Hansens konklusion, at der på trods af et nej til det konkrete projekt skal arbejdes videre med realiseringen af et sådant europæisk mindretalscenter i regionen. Nu skal konsekvenserne dog først drøftes grundigt i SSF, inden en mulig plan B for en mindre realisering af ideen kan drøftes med Det sydslesvigske Sanråd, den europæiske mindretalsunion FUEN og de tyske partnere. Forbundsdagen i Berlin, Landdagen i Kiel og Flensborg kommune har hidtil afsat 1,37 millioner euro til renovering af det gamle pakhus, med det formål at bruge det som Mindretallenes Hus.

 

Enkelte deltagere kritiserede, at ledelsens informationspolitik havde været for ringe i sagens forløb, men hilste velkommen, at der nu er bedre information. Nogle gav udtryk for dyb frustration over, at det ikke var lykkedes at gennemføre et godt og forbilledligt projekt. De fleste kunne slutte op om næstformand Steen Schröder, der konstaterede, at "alle har tabt, og ingen har vundet" efter forløbet og beslutningen om at stoppe projektet. 

 

 

 

SSF-formand Jon Hardon Hansens tale til SSFs hovedstyrelse

I går var generalsekretæren og jeg som bekendt til møde hos kulturminister Mette Bock i København i forlængelse af Folketingets nytårsreception på Christiansborg. På mødet orienterede vi om status quo omkring Mindretallenes Hus og byggeprojektet pakhuset.

Selvom vi havde et konstruktivt møde i Samrådets formandsgruppe fredag den 5. januar, kunne jeg ikke i forlængelse af det meddele ministeren, at mindretallet var nået til enighed omkring en realisering af projektet. Det Mette Bock netop efterlyste var og er enighed på de indre linjer i mindretallet for at kunne støtte den også i hendes øjne gode vision. Derfor valgte jeg at meddele kulturministeren, at SSF trækker sin ansøgning om midler til renovering af pakhuset tilbage. Dette har ministeren taget til efterretning, hvorefter hun konkluderede, at det aktuelle byggeprojekt for regeringens vedkommende er lukket.

Forretningsudvalget foreslår nu hovedstyrelsen, at vi tager en tænkepause og lige trækker vejret efter denne negative udvikling på pakhusprojektet. I forlængelse af denne time-out foreslår vi, at SSF sætter sig sammen med Samrådet og FUEN for at finde en ny vej frem mod realiseringen af ideen af Mindretallenes Hus, der ikke splitter men samler mindretallet.

Et af kritikpunkterne mod SSF i denne sag er, at informationen om Mindretallenes Hus i forhold til vores egen basis og i forhold til Samrådet har været utilstrækkelig. Derfor konkluderede vi på vort sidste hovedstyrelsesmøde i november i Bøglund at intensivere oplysningen af vore distriktsmedlemmer og Samrådet. 

For lige at give jer et overblik over, hvor mange gange vi har italesat projektet Mindretallenes Hus de sidste tre måneder, denne tidslinie:

21.10.2017: Dobbeltsidet interview med Jens A. Christiansen i avisen

21.11.2017: Hovedstyrelsesmødet i Bøklund

13.12.2017: Orientering og drøftelse af projektet på  Samrådsmødet

14.12.2017: Åbent brev til SSF's medlemmer i KONTAKT

30.12.2017: Dobbeltsidet interview med Jens og mig

04.01.2018: 5 siders særudgave af KONTAKT

05.01.2018: Samrådsmøde i formandsgruppen. Samrådsformanden foreslog på mødet, at SSFformulerer et ”letter of intent”, altså en hensigtserklæring gående ud på, at SSF ikke bruger midler fra Sydslesvigbevillingen på driften af pakhuset. Dette ville vi have været rede til og de andre formænd var konstruktive og forberedt på at drøfte dette med deres bagland. Men det bliver der så ikke brug for længere.

Situationen er siden i går kl. 17.15 en anden end den var, da vi gik ind til Mette en halv time tidligere. Og det er det, vi må forholde os til nu.

På denne baggrund har jeg truffet den beslutning, at foreslå jer i dag, at vi dropper pakhusprojektet. Der er ikke økonomisk grundlag for denne plan, som vi har forfulgt i mere end et halvt årti. Det er ærgerligt, ikke kun for os her, men også vores samarbejdspartnere i Berlin, Kiel og Flensborg, som både politisk og økonomisk har støttet visionen de sidste mange år.

Først tak til SSW, der har støttet vore ansøgninger om renoveringsmidler til projektet. En særlig tak skal der lyde til forbundsregeringens daværende mindretalskommitterede Hartmut Koschyk og BKM. I forhold til Slesvig-Holsten skal der lyde en stor tak til delstatens tidligere mindretalskommitterede Renate Schnack og hendes efterfølger Johannes Callsen. Og i forhold til Flensborg by skal tidligere overborgmester Simon Faber, hans efterfølger Simone Lange og bypræsident Svetlana Kretschmar takkes. 

Alle nævnte personer på forbunds-, delstats og byplan har gjort en stor indsats for, at dette bilaterale dansk-tyske projekt skulle lykkes. De har brændt for det. Og det er ikke uden grund, at de første hurtige tilbagemeldinger vi har fået, er et håb om, at ideen om et mindretallenes hus i Flensborg kan realiseres på en anden måde og i mindre form. Men nu må vi først engang spise brød til.     

De diskussioner vi har ført i mindretallet på kryds og tværs om mursten, beliggenhed, driftsøkonomi og manglende information er i dag ikke længere aktuelle efter at pakhusprojektet er droppet. Men selvfølgelig vil der nu blive talt om ansvaret for, at det er gået som det er gået. Og SSFs forretningsudvalg - og især Jens og jeg - har taget ansvar for kommunikationsbrist på vores side. Vi har ikke orienteret de andre organisationer godt nok i løbet af hele processen siden 2012. Hvis vi havde gjort det, så havde vi nok kunne være foruden en del af diskussionerne i de sidste måneder. Og hvis vi havde talt oftere og direkte med hinanden organisationerne imellem, så var vi måske tidligere nået frem til det punkt vi kom til sidste fredag – nemlig at så godt som alle bakker op om ideen, men ikke vil have det økonomiske ansvar for omsætningen.

Netop denne store fællesmængde når det gælder ideen om et mindretallenes hus gør også, at jeg personligt har svært ved at forestille mig, at vi helt dropper ideen om et Mindretallenes Hus, som har fænget hos så mange. 

Men nu skal vi først engang gå i tænkeboks og finde ud af, hvad vi i SSF vil stille op med situationen. Og hvis vi vælger at gå videre med grundideen, så er det næste skridt at vi taler det hele igennem åbent og grundigt med resten af mindretallet. Hvis vi finder en ny model, vi alle kan bakke op om, så kan vi tage fat på vores tyske partnere, der venter på et signal om, hvilke konsekvenser vi drager af gårsdagens danske beslutning. Men vi gør intet forhastet og tager alle med, for SSF har lært af de sidste måneders dårlige erfaringer.

Nu tager vi den herfra i fred og ro. Og så får dette emne, der har fyldt alt for meget udadtil i de sidste måneder, forhåbentlig de rette proportioner igen. For vi har meget andet at bruge tid og sved på i det nye år. Først og fremmest foreningsudvikling. I år er året, hvor vi skal tale om, hvordan fremtidens SSF skal se ud og være skruet sammen. Det bliver heller ingen nem debat, bestemt ikke, men det er en debat der peger fremad og giver os mulighed, for at nye generationer kan overtage et SSF, der fungerer og hænger sammen til gavn for dem, der vil leve et dansk liv i Sydslesvig i midten af dette århundrede. Så på denne måde håber jeg, at vores møde i aften bliver med en åben dialog, så vi kan tage en dyb indånding og tage fat på vores fælles opgaver.