07.05.2012

Stor tak for al støtte til SSW

Flemming Meyer. (Foto: SSW)


SSWs landsforbund siger mange tak til alle, der i de sidste mange uger har understøttet os i valgkampen. Det har atter været fantastisk, hvor mange SSW-medlemmer og andre medlemmer fra mindretallet, der har været med i gadevalgkampen, deltaget i arrangementer, fordelt foldere eller på anden måde har understøttet vores parti. En særlig tak går til SSWU og arbejdsgruppen Holsten/Hamborg, der hver især har præget vores valgkamp med deres store indsats.

Også en tak til alle sydslesvigske organisationer – især SSF og Skoleforeningen – der atter har gjort, hvad de kunne for at opfordre deres medlemmer til at stemme på SSW. Den største tak går dog til de 61.022 mennesker i Slesvig-Holsten, der med deres andenstemmer (og med 32.578 førstestemmer) har sørget for, at SSW med 4,6% fik en fremgang og dermed det bedste procentmæssige resultat siden 1950.

Desværre mistede vi et mandat, da landdagen er blevet mindre. Det er ærgerligt, men alligevel har SSW med vores tre landdagsmedlemmer muligheden for at endelig at sikre den kulturelle og økonomiske ligestilling mellem flertal og mindretal.

Flemming Meyer,

SSWs landsformand