Strukturdebatten blussede atter op på Sydslesvigkonferencen


Efter de sidste mange måneders debat mellem Samrådets organisationer var det forventeligt, at der på Sydslesvig-konferencen atter blev talt om bedre samarbejdsstrukturer. Men debatten gjorde det også hurtigt tydeligt, at de gamle fronter ikke har rykket sig. Mens SdU og SSF er åbne for en gennemlysning og tilpasning af organisationen, er især Skoleforeningen stadig ikke interesseret i en ny struktur i mindretallet.

 

I starten for en Sydslesvig-konference står altid Samråds-formandens beretning om gremiets arbejde i det sidste års tid. Og formand Christian Jürgensen kom i sin optakt til konferencen den 17. marts ind på en lang række punkter, der har beskæftiget Samrådet siden den sidste Sydslesvig-konference i marts 2017 (se boksen til højre). Men i centrum for den efterfølgende debat om årets gang stod et enkelt velkendt  emne, som formanden kun strejfede i sin beretning.

 

SdU ønsker uvildig undersøgelse og ny demokratisk struktur

 

SdUs Ronny Grünewald åbnede ballet, da han med henvisning bl.a. til forløbet omkring Mindretallenes Hus krævede en gennemgribende ændring af strukturerne i mindretallet: "Samrådet bliver ved med at kredse og gå i ring. I Danmark er man i gang med at nedbryde 'silotænkning' og arbejde hen imod fælles mål og gode resultater for helheden. I Sydslesvig bliver der i den grad holdt fast i 'silotænkningen'. Derfor er der brug for nye øjne, der ser på Sydslesvigs struktur og organisering." Grünewald slog til lyd for en uvildig konsulentundersøgelse, der analyserer mindretallets strukturer og ser på andre mulige organisationsformer og mere direkte demokrati i Sydslesvig. "Giv det en chance," appellerede han og understregede, at resultatet af en sådan undersøgelse ikke kun kan være "regionsmodellen" (mindretallet organiseres ligesom en dansk kommune, med en politisk ledelse, et valgt parlament og en faglig administration), men også noget helt andet.

 

Men den efterfølgende debat viste, at der i den nuværende situation godt nok er et anerkendt behov for forandring, men at de grundlæggende holdninger fastholdes.

 

Også SSF vil ændre strukturen

 

Grünewald fik blandt andet opbakning af SSFs amtsformand i Husum Amt, Jörn Fischer: "Vi skal blive ét mindretal, et fællesskab, og det er vi for øjeblikket ikke. Hvis vi vil have en fremtid, må vi overveje nye strukturer." 

 

Også SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen gjorde tydeligt: "SSF er parat på en time til at tage fat på en strukturudvikling. Det var vi allerede 2001." SSF-formand Jon Hardon Hansen slog fast, at SSF altid har været fortaler for en ny struktur. Han konstaterede dog også, at der ikke er opbakning til det i Samrådet. "Der er ikke flertal for en mere central struktur. Man ønsker en demokratisk-decentral struktur, hvor alle foreninger har deres område." Hans konklusion: Så må der ihvertfald være mere kommunikation og afholdes hyppigere møder end fire gange om året. "Samrådet skal sidde meget tættere op ad hinanden og meget hyppigere drøfte projekter, der er fælles mindretalsanliggende. Når vi ikke kan blive enige om en anden struktur, er det vejen, vi må gå." Desuden vil SSF gerne opnormere Samrådets sekretariat med en halv eller hel stilling, en opgave der for tiden varetages af Dansk Generalsekretariat.

 

Skoleforeningen og Biblioteket vil have bedre samarbejde i Samrådet

 

Jon Hardon Hansens vurdering af, at der ikke er bred opbakning til strukturelleændringer, blev bekræftet af flere ordmeldinger. Skoleforeningens formand, Udo Jessen, gav klart udtryk for, at den ikke bakker op om regionsmodellen eller andre strukturændringer og heller ikke ønsker en undersøgelse. Han mindede om, at regionsmodellen er blevet drøftet og afvist på to foregående Sydslesvigkonferencer. Jessens konklusion: "Samrådet trænger til en opdatering, en nyformulering." Men samtidig gjorde han klart, at det ikke bliver dybtgående forandringer. "De vedtægter, Samrådet har fået, er rigtig gode, vi skal bare leve op til dem."

 

Samrådsformand Christian Jürgensen, der tillige er formand for Dansk Centralbibliotek, mindede om, at Samrådets samarbejdsaftale tages op til genovervejelse i 2019. For ham ville det være mere effektivt, at Samrådet får et eget sekretariat.

 

Ligesom Udo Jessen udtrykte også SSWs tidligere landdagsmedlem og minister Anke Spoorendonk sin skepsis overfor, at et dansk konsulentfirma uden føling for mindretallets helt unikke situation og identitet vil kunne finde de rette løsninger. "Man skal ikke lade stå til. Men vi kender selv alle brikker i Sydslesvig, der kan flyttes rundt med for at få et bedre resultat." Hun mente, at Samrådet skal have flere beføjelser og mindede om, at Sydslesvig er et foreningsdemokrati, hvor det handler om at gøre tingene i fællesskab. "Der er brug for tillid, og at de folkevalgte formænd snakker sammen om de store linjer, og at vi endelig kigger ud af vinduet og ikke beskæftiger os med vores egen navle." Spoorendonk udtrykte bekymring for, at indholdet går under, når man sådan fokusserer på de organisatoriske rammer. 

 

Også højskoleforstander på Jaruplund, Carsten Dressø, appellerede til at flytte fokus fra struktur til indhold og diagnosticerede struktur-"narkomani": "Der er fuldstændig fokus på struktur, og vi er fastlåst i, hvor vi hører til." Dressø opfordrede til at bestemme strukturerne efter, hvor man vil hen med mindretallet. Der foregår et fremragende arbejde overalt. Derfor skal mindretalslederne begrænse sig til at sætte målene og ikke blande sig i, hvordan opgaverne løses af organisationerne og foreningerne med deres kompetencer, lød det klare budskab. 

 

Hvad er demokratisk?

 

Georg Buhl afviste ideen om, at Samrådet ikke er demokratisk legitimeret, og at der derfor skulle være brug for en ny demokratisk struktur som regionsmodellen: "Alle organisationer er bygget op efter demokratiske principper. Når det så går galt i Samrådet er det, fordi vi ikke har en forvaltningsstruktur og en informationspolitik for vores øverste fællesorgan. Det er muligt at bygge de demokratiske pricipper ind i den struktur, vi har, med afsæt i de foreninger vi har." Vi skal ikke begynde forfra, sagde han med henvisning til tidligere drøftelser. 

 

Tilhængerne af en gennemgribende forandring stillede dog spørgsmålstegn ved, om Samrådet overhovedet er berettiget til at sige nej til en sådan undersøgelse. Jens Kring mente: "Samrådet er ikke demokratisk legitimeret og kan ikke sige nej." Og også Jørn Fischer var tvivlende: "Hvem siger, at der ikke er flertal, har vi spurgt vores medlemmer? Jeg er sikker på, at basis vil bakke op om forandring." På denne baggrund krævede Ronny Grünewald en undersøgelse af, hvad basis i Sydslesvig siger til de nuværende strukturer.

 

At resultatet ikke automatisk vil være opbakning, gav et af de få menige medlemmer på konferencen udtryk for. Inger Blitger: "Det kan være, at vi har brug for en strukturreform. Men vi har først og fremmest brug for, at der bliver decentraliseret og ikke centraliseret mere. Der er alt for langt ned til fodfolket."

 

Og afslutningsvis kom Else Tornbo, tidligere skoleleder i Husum, med et jævnt bud på, hvordan man helt praktisk kunne komme et første, grundlæggende skridt videre, uafhængigt af store undersøgelser og strukturændringer: "Jeg vil bede Jer om at lytte til hinanden. Jeg synes, at så mange gange hører man ikke, hvad den anden siger, for man tror, at man i forvejen ved, hvad den anden siger. Vis tillid og lyt til hinanden. Det er fundamentalt omkring at kommunikere og samarbejde -  og jeg tror, I kan."   

 

Lars Erik Bethge