Kultur

Figaros på tur med sejlrumskibet HMS Pinafore
Søndag den 13. april spiller Figaros og Den Ny Opera His Majestys Spaceship Pinafore i Stadttheater i Flensborg.
I Gilbert & Sullivans operette HMS Pinafore er kaptajnens datter, Josephine, forelsket i den simple sømand Ralph Rackstraw. Josephines far har dog til hensigt, at hun skal gifte sig med admiralen, Sir Joseph Porter. Josephine overholder sin fars ønsker i starten, men snart erklærer hun og Ralph deres kærlighed til hinanden og planlægger til sidst at stikke af. Kaptajnen opdager denne plan, men som i mange af Gilbert- og Sullivan-operaerne ændrer en overraskende afsløring tingene dramatisk nær slutningen af historien.
Figaros og Den Ny Opera vender skuden, og i denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore.
Gilbert & Sullivans musik og fjollede handling er stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise. Men det hele tilsættes Figaros’ helt specielle komik og musikalitet.
Billetter
Figaros / Den Ny Opera med HMS Pinafore spilles søndag den 13. april kl. 19:30 i Stadttheater i Flensborg. Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF), og billeter fåes her:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.