Mød mindretallet

Generalforsamling i Slesvigsk Kreditforening.

Generalforsamling i Slesvigsk Kreditforening

Den 23. juni 2026 kl. 19:00 inviterer Slesvigsk Kreditforening e.G. alle sine medlemmer til årets ordinære generalforsamling på Flensborghus.
Slesvigsk Kreditforening, mindretallets låneinstitut til erhverv, landbrug og privatlån, vil hermed gerne invitere alle sine medlemmer til den årlige generalforsamling på Flensborghus. På dagsordenen står blandt andet en gennemgang af det forgangne år, valg af tilsynsrådet samt hygge og fælles spisning bagefter.
Årsregnskabet for 2025 samt bestyrelsens og tilsynsrådets beretning kan ses på foreningens kontor i Flensborg efter aftale.
Niels Kjems Initiativpris
Efter den officielle del af den ordinære generalforsamling uddeles Niels Kjems Initiativpris. Prisen blev indstiftet i 2010 og er opkaldt efter en af foreningens grundlæggere, Niels Kjems. Hvert år uddeles Niels Kjems initiativpris til en person eller en institution, der har ydet en særlig indsats for det danske mindretal. Hæderstalen bliver i år holdt af Arne Andresen.
Tilmelding
Der bedes om tilmelding til generalforsamlingen ved henvendelse til kontoret senest tirsdag den 16. juni 2026. Du kan kontakte os på telefon +49 461 71 97 5 eller på e-mail: info@kreditforening.de.