Regional

Kobbermølle og Vestermølle fik hver en banner.

Kobbermølle og Vestermølle fik hver en banner

Mindretallet længe leve!
Sådan lød mottoet for Årsmøderne 2025, og sådan står det på de banner, som SSF brugte på generalsekretariatet i Flensborg op til og under Årsmøderne. De kunne blandt andet ses på fassaden ud til Nørregade og ved arrangementerne på Flensborghus årsmødelørdag - både formiddags- og aftenmødet.
Men mottoet ”Mindretallet længe leve” holder stadig i udsagnet og bannerne, der foruden mottoet, primært består af årsmødeplakaten, er stadig smukke at se på. Det mente i hvert fald SSF i Kobbermølle og SSF i Vestermølle. De to distrikter reagerede hurtigt, da SSF forleden meddelte, at bannerne gives væk. Det skete under princippet ”først til mølle”, og her var det de to møller (Kobbermølle og Vestermølle), der var hurtigst ved tasterne. 
Overrækkelsen til repræsentanter fra Kobbermølle og Vestermølle skete, da der mandag aften blev holdt årsmødeevaluering på Flensborghus. 
I forbindelse med overrækkelsen fortalte repræsentanterne fra Kobbermølle, at de havde fået øje på bannerne, da der blev holdt aftenmøde på Flensborghus årsmødelørdag. De blev efterfølgende hurtig enige om, at sådan et banner ville pynte i distriktets nye foreningslokaler. De indvies fredag den 11. juli.