Kultur

Musical i topklassen den 25.9..
Musical i topklassen den 25.9..

Musical i topklassen den 25.9.

I september byder SSF på en musicaloplevelse udover det sædvanlige. Musicalen ”Lyset over Skagen” om de berømte Skagensmalere har allerede begejstret mere end 60.000 tilskuere i Danmark med intense skuespilscener, store ensemblenumre, smukt lys og de iørefaldende sange. Det er den største, rent danske musical nogensinde, der har haft premiere udenfor København, og har fået fremragende kritikker.

Lyset over Skagen skildrer fisker- og kunstnerlivet på toppen af Danmark ved forrige århundredeskifte. Centralt i handlingen står vennerne: det rolige ægtepar Anna og Michael Ancher overfor ægteparret P.S. og Marie Krøyer, der begge døjer med psykisk sygdom og ikke lægger bånd på deres store temperamenter. Helt dramatisk bliver det, da Marie Krøyer under en udlandsrejse til Italien forelsker sig i den unge, svenske komponist, Hugo Alfvén, som af nogle anses for at være en charlatan.

Lyset over Skagen bliver instrueret af den garvede musicalinstruktør Daniel Bohr og indeholder alt lige fra festlige optrin til fortættende scener og romantiske ballader, hvilket tilsammen udgør et nationalfolkeligt musik- og sangunivers fuld af farvesymfonier og klangpaletter.

På scenen vil du kunne opleve en stribe af dansk musicalteaters ypperste navne: I rollen som Marie Krøyer ses det nye stjernefrø på den danske teaterscene Silke Biranell,mens den garvede Tomas Ambt Kofod giver liv til P.S. Krøyer. Ægteparret Anna og Michael Ancher spilles igen af Jesper Lundgaardog Nicoline Siff Møller. Du kan også glæde dig til at se Joachim Knop, Anders Bircow og Anders Teigen i centrale roller.

Lyset over Skagen
Onsdag den 25.09.2019, kl. 20.00
Deutsches Haus
Friedrich-Ebert-Str. 7, Flensburg  

Arrangør: SSF 

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 - SSFs amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 - eller ved indgangen