Kultur

Nyt fra Mikkelberg.

Nyt fra Mikkelberg

Mikkelberg tager fat på efterår og vinter med to arrangementer arrangeret af Mikkelbergs Venner, nemlig den traditionelle litteraturcafé og Hatsteds Lebendiger Adventskalender.
Litteraturcaféen har i år den nordfrisiske digter Jens Emil Mungard (1885-1940) som omdrejningspunkt. Mungard døde i kz-lejren Sachsenhausen. Digtene indrammes af ”klassik meets jazz” ved musikerne Thomas Vester fra Sild og Constanze Vogel fra Flensborg.  Arrangementet er d. 16. november kl. 14:30. Nærmere oplysninger følger, men tilmelding kan allerede nu ske hos formand Sönke Hansen: soenke.hansen@gmail.com eller 0151-41371813.
Mikkelbergs bidrag til Hatsteds Lebendiger Adventskalender bliver i år suppleret med et loppemarked. Et lille hold frivillige har tilbudt at rydde op i gemmerne og stille op til salg. Samtidig bliver der mulighed for at købe julekort, lys og gaver fra Mikkelbergs butik. Det er d. 4. december kl. 18. 
Den sidste af Mikkelbergs egne udstillinger i år - Farvernes landskab - nåede at blive forlænget med to ugers ekstra åbningstid og er nu til ende. Mange gæster nåede at besøge den, både individuelle besøgende og grupper, med og uden rundvisning. 
Resten af sæsonen 2024 er Mikkelbergs lokaler lånt ud til den lokale gruppe ”Künstler-   freunde”, der viser arbejder fra det seneste år. Gruppen står selv for at passe udstillingen, der kan beses lørdage og søndage kl. 12-16.
Kommer man udenfor åbningstid og går en tur i området, kan man på møllevæggen se den udendørs plancheudstilling, der fortæller om Mikkelbergs historie.