Kultur

To kor forenes i sang og fællesskab
Den 18. april venter der en særlig koncertoplevelse, når Northern Gospel Lights og Trollekoretmødes - både hver for sig og i fælles klang. Det er en eftermiddag med energi, nærvær og musikalsk mangfoldighed.
Trollekoret er et rytmisk kor fra Lejre Kommune i Danmark. Koret har eksisteret siden 1999 og har i dag 42 medlemmer. Koret ledes p.t. af dirigent Ulrich Spahn Klausen, som med sin musikalitet, sit gode humør og engagement løfter koret og glæden ved at synge sammen. Koret har et blandet repertoire med rytmisk musik fra både danske og udenlandske kunstnere samt fine ballader.
Northern Gospel Lights er et livsglad gospelkor fra Sydslesvig med 39 sangere under ledelse af korleder Sven Ulf Jansen.
Koret ledsages af pianisten Søren Vangsted og korets eget orkester, der består af bassist Sven Schmoll og trommeslager Thomas Zach.
Repertoiret er alsidigt og byder på gospel, pop, musical og meget mere - sunget på dansk, svensk og engelsk. Sidste år kunne koret fejre sit 10-års jubilæum.
Det bliver en eftermiddag, hvor sangen samler på tværs af grænser!
Koncert med
Northern Gospel Lights og Trollekoret
Lørdag 18.04.26 - 17:00
Flensborghus Flensborg
Arrangør: Sporskifte Menighed MBU & Sydslesvigsk Forening
Billetter:
Entré er gratis, men der skal reserveres billet via www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125.


