Mød mindretallet

Vandreudstilling om mindretallene åbner i Hamborg
Fra den 11. marts til den 26. april vises vandreudstillingen om Tysklands autoktone mindretal og sprogmindretallet plattysk i Stiftung Historische Museen Hamburg, Altonaer Museum. Udstillingsåbningen er den 10. marts kl. 18:00, og alle er hjerteligt inviteret til den.
Program
Arrangementet byder på et møde med repræsentanter fra mindretallene og gruppen af plattysktalende. Desuden er der velkomsttaler fra Anja Dauschek, direktør for Altonaer Museum; Linda Heitmann, medlem af Forbundsdagen og Parlamentskreis Plattdeutsch; Ingwer Nommensen, formand for Frasche Rädj / Friesenrat Sektion Nord e.V.; og Heinrich Siefer, talsmand for Bunnsraat för Nedderdüütsch. Programmet afrundes med en musikalsk ramme.
Formålet
Vandreudstillingen er lavet i Mindretalsrådet, hvor alle mindretallene er medlemmer. Ideen bag udstillingen er at give et indblik i mangfoldigheden og de kulturelle skatte hos Tysklands autoktone nationale minoriteter og folkegrupper – det vil sige det danske mindretal, den frisiske folkegruppe, sorberne i Lausitz, de tyske Sinti og Roma samt gruppen af plattysktalere. Udstillingen har fokus på mindretallenes historiske rødder, men giver samtidig et indblik i deres nutidige livssituation. Det vil sige, at aktuelle udfordringer og succeser tematiseres, hvilket skaber rum for dialog og forståelse.
Foto
Billedet er fra åbningen i Bolzano hvor udstillingen også har været.


