Jubilæum 2020.

Jubilæum 2020

Oversigt over sydslesvigske arrangementer i forbindelse med 2020


Status november 2019

 

  • 14. januar-6. februar

SSFs vandreudstilling om det danske mindretal på Kolding Bibliotek

Der vil være et åbningsarrangement og 1-2 følgearrangementer i løbet af udstillingstiden.

 

  • 6. februar 

Sønderjyllands Symfoniorkester: Det er hvidt derude

Afstemningen om Genforeningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den 10. februar 1920, hvor der blev afgivet 101.652 stemmer (svarende til en valgdeltagelse på 91,5 %).

Vi markerer både årstiden og denne begivenhed omkring Genforeningen med et udvalg af sange og toner, som relaterer til dette. Sopranen Elsebeth Dreisig vil føre os gennem en række vintersange, og orkestret vil med dirigenten Maria Badstue fremføre ”Tågen letter” - oprindeligt komponeret til Helge Rodes skuespil Moderen – skrevet i anledning af Genforeningen i 1920.

Til slut vil alle få mulighed for at røre sangstemmen, når Elsebeth Dreisig synger for i fællessangene ”Det haver så nyligen regnet” og ”Underlige aftenlufte”.

Schloss vor Husum, Husum

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

 

  • 1. marts

Åbning af fotoudstilling på Danevirke Museum

Fotograferne Tim Riediger, Lars Salomonsen og Martin Ziemer, der har tæt føling med det danske mindretal, udstiller deres billeder af det danske mindretal i dag.

 

  • 8. marts

Fortællingen om et Gæstebud på Valsbølhus

Kort fortalt, tager Fortællingen om et Gæstebud udgangspunkt i Karen Blixens fine fortælling om Babette, der med sin kogekunst bringer nyt liv og forsoning til et lille og splittet samfund. I forbindelse med 2020 bliver Gæstebuddet skræddersyet til genforeningsåret.

 

  • 12.-13. marts

Øjebliksbilleder af genforeningsåret

Åben konference der afholdes på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Samarbejde mellem danskstudierne ved Syddansk Universitet, Europa-Universität Flensburg og Centralbiblioteket. Zoomer ind på hvad der skete litterært og kunstnerisk i dansk kultur i 1920.

 

  • 14. marts

Foredrag om afstemningen i Mellemslesvig

Foredrag i Borgerforeningen ved historiker og  tidl. generalkonsul Dr. Henrik Becker-Christensen med titlen ”Afstemningsdagen i zone 2”. Arrangeres af Historisk Samfund for Sønderjylland, Sydslesvig.

 

  • 15. marts

Festgudstjeneste i Marienkirche, Flensborg

Ved Dansk Kirke i Sydslesvig.

 

  • 16.-17. marts

Genforeningsekskursion til Sønderjylland, Sydslesvig og Kiel for folketingsmedlemmer.

Arrangeret af Folketinget i samarbejde med Sydslesvigsk Forening.

 

  • 21.-22. marts

Sydslesvigsk stand ved Historiske Dage i København

SSF, Grænseforeningen og Danevirke Museum fortæller om de danske, der blev tilovers syd for grænsen efter folkeafstemningen i 1920.

 

  • 21.-22. marts

Sønderjysk stand ved Historiske Dage i København

Standen er et samarbejde mellem Museum Sønderjylland, Historisk Samfund for Sønderjylland, Haderslev Arkiv-Historie Haderslev, Deutsches Museum Nordschleswig og Den Slesvigske Samling ved Dansk Centrabibliotek for Sydslesvig. Standen markerer 100-året for folkeafstemningerne i 1920 med valgkamp- og afstemningsmateriale fra 1920.

 

  • 4.-10. april

Påskeseminar

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) står sammen med Junge Spitzen for dette seminar, der har titlen ”Grenzland 2.0 – 100 Jahre Best Practice”.

 

  • 21. april 

Afstemning & genforening på film, Flensborghus

I 1920 var filmmediet endnu ret nyt. Alligevel blev begivenhederne i Slesvig 1920 ivrigt filmet, og i de danske arkiver findes der levende billeder fra de vigtigste begivenheder i afstemningsområdet mellem 1918 og 1920. Kom med feriebørnene fra Flensborg til Danmark i 1919. Se optogene i Flensborg i afstemningsdagene og håndgemænget mellem danske og tyske på havnen i Aabenraa. Og endelig: se den nydigitaliserede og knivskarpe film fra Christian X’s ridt over den gamle grænse ved Frederikshøj den 10. juli 1920. Historiker Axel Johnsen, afdelingschef i Museum Sønderjylland, fortæller om de forskellige faser fra krigsafslutning til Genforening og forklarer filmklippene.

Entré 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Der serveres ost og rødvin. Prisen herfor er 7 Euro.

Se nærmere omtale af arrangementet på www.hssdj.dk.

 

  • 23.-26. april

EFA kongres i Hotel des Nordens

EFA: European Free Alliance, en sammenslutning af 45 regional- og mindretalspartier i EU, afholder sin årlige kongres i Kobbermølle ved den dansk-tyske grænse. Arrangerer i samarbejde med Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Slesvigsk Parti (SP), der er medlem af EFA.

 

  • 2.-5. maj

Team Grænzland

SdU organiserer en cykeltur med 60 ryttere fra Padborg over Berlin til København. Der vil blive modtagelse af rytterne på både den danske ambassade og i den slesvig-holstenske repræsentation i Berlin (Landesvertretung Schleswig-Holstein).

 

  •  7. maj 

Sønderjyllands Symfoniorkester 

100-året for Genforeningen med Sigurd Barrett

Gå om bord i 100-året for Genforeningen med dine børn og børnebørn sammen med den folkekære entertainer Sigurd Barrett, som er kendt for både sin store musikalitet samt evne til at formidle selv vanskeligt tilgængelige emner på en enkel, musikalsk og direkte facon.

Denne gang står Sønderjyllands Symfoniorkester sammen med Sigurd Barrett klar til at synge og spille en berigende koncert som led i Sønderjyllands Symfoniorkesters fejring af 100-året for Genforeningen i 2020. I har måske allerede læst om det, hørt musik fra den tid, lært om det i skolen, set det i fjernsynet eller… 

Til maj kan I opleve det LIVE! med Sønderjyllands Symfoniorkester og Sigurd Barrett som dirigent og solist.

 

Deutsches Haus, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

 

  • 11.-17. maj (uge 20)

Ung genforening

Dansk Skoleforening for Sydslesvig organiserer i samarbejde med SdU og Grænseforeningen en ”ung genforening”, hvor Sydslesvig skal tømmes for skolebørn i uge 20. Meningen er at de skal deltage i undervisningen nord for grænsen og samtidig bo hos værtsfamilier i Danmark.

 

  • 14. maj

Folkelig genforening

Festligheder ved Genforeningssten i hele Danmark. De 650 mindesten som er spredt over hele landet viser den brede folkelige forankring, som Genforeningen havde i 1920. I forlængelse af ”ung genforening” organiserer Grænseforeningen en ”folkelig genforening” under mottoet ”We will rock you”.

 

  • 15. maj - 27 juni

Plakatudstilling med valgplakater fra 1920

Udstilling på Dansk Centralbibliotek i Flensborg med valgplakater fra afstemningerne i 1920. Afholdes i samarbejde med Plakatmuseet fra Den Gamle By i Aarhus og Kunstforeningen.

 

  • 19. maj – 10. juni

SSFs vandreudstilling om det danske mindretal i seminarieHuset (Mødestedet) i Ribe.

Sydslesvigsk Forening i samarbejde med Ribe Stift.

 

  • 21.-24. maj (Kristi Himmelfart)

Folkemøde i Ribe

Ribe Stift står i tæt samarbejde med kommunerne i stiftet bag ”Grænsen – et folkemøde i Ribe”. UC Syd og Grænseforeningen er også medspillere. I Ribe vises desuden SSFs vandreudstilling om det danske mindretal fra maj til juli. 

 

  • 7. juni

Kaffebord ved grænsen

Dansk Kirke i Sydslesvig i samarbejde med Haderslev Stift, Ribe Stift, Nordschleswigsche Gemeinde og Sprengel S-H.

 

  • 11.-14. juni

Folkemøde på Bornholm

 

  • 16. juni

Operaen “Grænsemageren” I Idrætshallen I Flensborg

I anledning af 100-året for afstemningerne i 1920 opfører Opera på Grænsen i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester den helt nye opera »Grænsemageren« i et nutidigt sprog, med en fængslende musik samt en tidssvarende dramatisk fortælling. Udgangspunktet er de historiske begivenheder, startende i Berlin og Aabenraa, november 1918, over perioden op til afstemningerne i 1920, påskekrisen og festdagene i juli 1920 ved Dybbøl.

 

  • 18.-19. juni

Minorities and Self-determination – 100th Anniversary of the Post-World War 1 Plebiscites

Konference som omhandler de folkeafstemninger der afholdtes flere steder i Europa i tiden efter 1. Verdenskrig. Målet er at styrke det komparative perspektiv i forhold til afstemningernes forløb og betydning på tværs af de berørte grænseegne. Konferencen er et samarbejde mellem ECMI og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Sproget er engelsk.

 

  • 19.-21. juni

Årsmøderne i Sydslesvig

 

  • 29. juni-5. juli

Dansk-tysk sportscamp i Kruså

Kreissportverband SL-FL, DGI, Deutscher Jugendverband Nordschleswig og SdU er arrangører.

 

  • 16. august

Kaffebord ved grænsen

Dansk Kirke i Sydslesvig i samarbejde med Haderslev Stift, Ribe stift, Nordschleswigsche Gemeinde og Sprengel S-H.

 

  • 16. & 17. august

Romeo og Julie / Teaterprojekt 2020 – ved havnespidsen i Flensborg

SSF i samarbejde med Teatret Møllen og BDN.

 

  • 22.-23. august

Borgerfest i Flensborg

Slesvig-Holsten planlægger en stor central borgerfest i Flensborg, hvor 100-året for grænsedragningen skal markeres i fællesskab med mindretallet. Det danske mindretals organisationer vil præsentere sig i forbindelse med festen og levere kulturelle indslag.

 

  • 23. august

Festgudstjeneste i Nikolaikirche i Flensborg

Dansk Kirke i Sydslesvig i forbindelse med borgerfesten i Flensborg.

 

  • 12. september

Bogbustræf på havnen i Flensborg

I anledning af 100-året for genforeningen er DCBIB vært for det årlige bogbustræf. Bogbusser fra Danmark mødes på havnen i Flensborg. Bl.a. med foredrag om 1920.

 

  • 13. september

Kaffebord ved Grænsen

Dansk Kirke i Sydslesvig i samarbejde med Haderslev Stift, Ribe stift, Nordschleswigsche Gemeinde og Sprengel S-H.

 

  • 9. oktober

Kulturnat på Christiansborg.

Det danske mindretal er igen med på Borgen med repræsentanter fra hele mindretallet. Arrangeret af Sydslesvigsk Forening.

 

  • 16. november

Dansk-tysk konference på Christiansborg, København

Sydslesvigsk Forening og Bund Deutscher Nordschleswiger i samarbejde med Folketinget og den slesvig-holstenske landdag

 

  • 23. november

Dansk-tysk konference i Landeshaus, Kiel

Sydslesvigsk Forening og Bund Deutscher Nordschleswiger i samarbejde med Foketinget og den slesvig-holstenske landdag

 

  • 13. december

Fredslysoverrækkelse hen over grænsen

Tysk gildemester overrækker Fredslyset til dansk gildemester v/Sct. Georgs Gildet.

 

Arrangementer i støbeskeen

  • Efterår 2020

Møder om genforeningen målrettet vores tyske nabo. Sted: Flensborghus, Husumhus og Slesvighus. Arrangeret af Sydslesvigsk Forening.