Kultur

Flensborghus swinger med Snorre Kirk European Quartet.
Flensborghus, Flensborg 9. February 2024

Flensborghus swinger med Snorre Kirk European Quartet

Den 9. februar besøger et stjernespækket orkester Flensborg og spiller klassisk jazz anno 2024.

Trommeslageren og komponisten Snorre Kirk har på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland. Den 9. februar spiller de på Flensborghus.

Solidt forankret i traditionen, men med blikket fast rettet mod fremtiden, er Snorre Kirk European Quartet et bud på, hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2024 - tidløs musik, der aldrig går af mode.

Foruden Snorre Kirk består gruppen af den italiensk-amerikanske altsaxofonist og klarinettist Giacomo Smith, der har gjort sig bemærket som en af de markante skikkelser på den Britiske jazzscene, både som primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s, samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis.

Fra det samme kreative miljø er også pianisten Joe Webb, der med sit virtuose spil og historiske overblik betragtes som værende en af Englands helt store klaverstjerner.

Bassisten Anders Fjeldsted fuldender kvartetten.

 

Snorre Kirk European Quartet

Fredag 09.02.24 - 20:00

Flensborghus, Flensborg

 

Arrangører: Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

 

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.