Fra delegeretmøde til besøg på gymnasium for sinti og roma.

Fra delegeretmøde til besøg på gymnasium for sinti og roma

FUENs årlige kongres er mere end et delegeretmøde med tunge debatter og beslutninger. De er der også, men når mindretalsunionen mødes, handler det også om at lære fra hinanden, og om at se på, hvordan andre mindretal lever. I Ungarns femtestørste by Pécs var der rigeligt lejlighed til det. Byen, der har været Europas kulturhovedstad i 2010, ligger forholdsvis tæt på grænsen til Kroatien, og den er i høj grad præget af indflydelser fra forskellige kulturer. Ifølge præsentationen på kongressen, er 13 nationale mindretal hjemme i byen. Blandt dem er det tyske mindretal, der har to egne børnehaver, samtidig med, at tysk er hovedsproget på to andre gymnasier i byen. Pécs er samtidig hjemsted for Europas eneste “Roma-gymnasium”. Gandhi-Skolen, som gymnasiet hedder, er lavet for Sinti og Romaer. Under kongressen, besøgte FUENs arbejdsgrupper for eksempel Gandhi-Skolen, hvor skoleleder Ignácz István blandt andet fortalte om, hvad uddannelse betyder for de unge fra mindretallet. En anden arbejdsgruppe besøgte en skole for det tyske mindretal og en tredje gruppe en skole for regionens kroatiske mindretal.