Kultur

JAZZ PÅ FLENSBORGHUS lægger ud med musik i verdensklassen: Hans Ulrik Quartet feat. Steve Swallow den 12.9..

JAZZ PÅ FLENSBORGHUS lægger ud med musik i verdensklassen: Hans Ulrik Quartet feat. Steve Swallow den 12.9.

Til første ”Jazz på Flensborghus” i sæsonen 2019/2020 kan vi med stolthed og glæde præsentere en ny kvartet, der spiller levende, melodisk jazz i virtuost samspil – musik, der rækker ud! 

Faktisk tør vi love, at publikum vil opleve noget af jazzhistoriens vingesus, for mesteren Steve Swallow er involveret. Den 77-årige Swallow er fuldblodsmusiker, kendt fra banebrydende projekter igennem mere end 50 år med fremtrædende navne som Benny Goodman, Stan Getz, Paul Bley, John Scofield, Carla Bley og mange andre. Listen er lang og imponerende. 

Desuden er Swallow både stilskabende bassist og komponist. Hans supermelodiske og lyriske spil med plekter på el-bas er absolut unikt, og flere af hans kompositioner anses i dag for klassikere i ”The Great American Songbook”. 

De fire musikere i kvartetten har før haft spændende musikalske møder hver for sig: Mogensen har samarbejdet med Swallow i 1996, Hans Ulrik har haft et utroligt frugtbart samarbejde med ham igennem mange år (3 CDer og turneer), og de tre danskere er mange gange mødtes i inspireret samspil.

Her mødes de fire store musikere på samme scene, og det kommer ikke til at gå stille af! 

Hans Ulrik – saxofon
Steve Swallow - bas
Niclas Knudsen - guitar
Anders Mogensen - trommer 

Jazz på Flensborghus:
Hans Ulrik Quartet feat. Steve Swallow
Torsdag, den 12.09.2019, kl. 20.00
Flensborghus
Norderstr. 76, Flensborg

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 - SSFs amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 - eller ved indgangen