Regional

Kaffebar med fastelavnsforedrag.

Kaffebar med fastelavnsforedrag

Når SSF Tønning-Garding tirsdag d. 28.01. åbner Uffes Kaffebar på Uffe-Skolen i Tønning klokken 15, er der lidt mere på programmet end blot kaffe og kage. 
Fastelavn nærmer sig, og distriktets formand, Kerstin Meinert, vil tage os med på en rejse gennem de danske fastelavnstraditioner. Hvorfor hænger vi slik på grene? Hvorfor klæder børn sig ud som ulve, skorstensfejere og cowboys? Og hvorfor tæsker man en tønde i smadder – en tønde, der i gamle dage gemte på en levende kat?
Arrangementet bliver ekstra hyggeligt, når bibliotekets bogbus lægger vejen forbi. Den holder klar ved skolen allerede fra kl. 14.30, så der er mulighed for at dykke ned i en god bog, før kaffen bliver serveret.