Kultur

Musikalsk oplevelse for sydslesvigske elever.
Musikalsk oplevelse for sydslesvigske elever.

Musikalsk oplevelse for sydslesvigske elever

Den 22. og 23.04. holdt Sønderjyllands Symfoniorkester skolekoncerter på Flensborghus, i Idrætshallen og på forskellige skoler for elever fra 3. og 4. klasse fra skoler i Sydslesvig.
Ved koncerterne medvirkede fire musikere fra symfoniorkestret, som spillede på violin, bratsch og cello. Sammen præsenterede de et program, hvor eleverne ikke kun lyttede, men også deltog aktivt undervejs.
Koncerterne havde til formål at give eleverne en konkret og nær introduktion til klassisk musik og de enkelte instrumenter i et orkester. Kombinationen af musik, fællessang, bevægelse og aktiv deltagelse bidrog til en engagerende oplevelse for de deltagende børn.
-Musik kan virkelig noget med vores følelser. På et tidspunkt blev jeg så rørt, at jeg næsten måtte græde, kommenterede en elev fra Cornelius Hansen-Skolen.
Eleverne sang med på en kendt dansk sang og fik desuden mulighed for at bevæge sig til tonerne af den traditionelle skomagerpolka, hvilket skabte en livlig stemning i salen. Som en særlig del af oplevelsen fik nogle af eleverne også lov til selv at prøve at dirigere musikerne, hvilket gav dem et indblik i samspillet og rollen som dirigent.