Kultur

To musikere, der ønsker at formidle forbundethed og frihed
Torsdag den 12. februar spiller Bremer/McCoy på Flensborghus.
Med 400.000 månedlige lyttere har Bremer/McCoy skabt deres eget afdæmpede univers i en støjende tidsalder. Duoens sjette album hedder Kosmos. Her ønsker de at formidle et verdenssyn rodfæstet i forbundethed og frihed. Materialet spænder fra idéer, der har simret i 15 år, til stykker skabt på 15 minutter.
Kosmos er et statement uden store bogstaver - to danske musikeres forsøg på at indfange og dele deres verden. I Bremer/McCoys kosmos kan man mødes uden ord.
Ved deres koncerter opstår denne intime stemning. Udgangspunktet for Kosmos var at fange koncertfølelsen på plade. De gik til første studio-session, som om de skulle spille live, og begyndte at improvisere - ikke soloer, men sange. De opdager fortællingen, mens de spiller.
De to musikere har kendt hinanden siden Ryvangen Lilleskole, men lever forskellige liv: McCoy i et kollektiv på landet, Bremer i byen. I musikken mødes de, fordi de kan være fuldt til stede sammen.
Jazz på Flensborghus med
Bremer/McCoy
Torsdag 12.02.26 - 20:00
Flensborghus, Flensborg
Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)
Billetter:www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.


