Kultur

Vinter- og Genforenings-koncert med SSO i Husum den 6.2..

Vinter- og Genforenings-koncert med SSO i Husum den 6.2.

Sønderjyllands Symfoniorkester markerer 2020-jubilæet med en egen koncert. I anledning af 100-året for Genforeningen optræder det med programmet ”Det er hvidt derude”, som også kommer til slottet i Husum på den sydslesvigske vestkyst.

Afstemningen om Genforeningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den 10. februar 1920, hvor der blev afgivet 101.652 stemmer (svarende til en valgdeltagelse på 91,5 %). Sønderjyllands Symfoniorkester markerer både årstiden og det store jubilæum med et udvalg af sange og toner, som relaterer til dette. 

Sopranen Elsebeth Dreisig vil føre publikum gennem en række vintersange, og orkestret vil med dirigenten Maria Badstue fremføre ”Tågen letter” - oprindeligt komponeret til Helge Rodes skuespil Moderen – skrevet i anledning af Genforeningen i 1920. Til slut vil alle få mulighed for at røre sangstemmen, når Elsebeth Dreisig synger for i fællessangene ”Det haver så nyligen regnet” og ”Underlige aftenlufte”.

Sønderjyllands Symfoniorkester: Det er hvidt derude
Torsdag, den 06.02.2020, kl. 20.00
Schloss vor Husum, 
König-Friedrich V.-Allee, Husum

Arrangør: SSF

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen