SSFs kunstsamling

Inka Sigel, ”Forest Song”, 2016, acryl på lærred, 70 x 55 cm
Kunstneren udtaler: ”Forest Song” er en titel på en serie, som netop har den lyse lethed og spor af skov/vækst og fugle. Billedserien har et let og luftigt udtryk - bevæger sig fra tynde akvarelagtige lag til tykke pastose malerlag og stadig med en sytråd, som er en ”kompositorisk medspiller”. Serien er så ny, at det er svært at sætte ord på endnu - da det mere er en tilstand, en stemning, som jeg er midt i lige nu og bringer mig i mange nye kroge - så jeg er virkelig grebet af ekstrem stor malerlyst!

SSF har en stor billedsamling, der kan ses i oversigten nedenfor.

 

Alle forsamlingshuse og institutioner indenfor det danske mindretal er velkomne til at låne billeder i samlingen. Hvert år købes der kunstværker, så samlingen vokser løbende i kølvandet på den nyeste udvikling på kunstscenen. Disse værker findes til sidst i registranten.  Der købes fortrinsvis kunst af sydslesvigske og danske kunstnere.

 

De fleste værker er allerede udlånt og hænger rundt omkring i landsdelen, men der er også en mindre del på lager. Dette lager befinder sig ovenpå sekretariatet i Husumhus, hvor man kan henvende sig i åbningstiden og udvælge sine favoritbilleder.

 

Udlånsreglerne er følgende: Der udformes og underskrives en lånekontrakt. Lånet løber over minimum ét år, hvorefter andre har muligheden for at låne værkerne. De fleste billeder hænger dog meget længere, ofte indtil lånerne selv ønsker dem udskiftede med nye. Lånerne henter og returnerer selv billederne til depotet.

 

Vi er et lille udvalg, der administrerer samlingen og står for indkøb. Desuden sørger vi for både layout og tryk af årets sydslesvigske julemærke samt kunstnerkortet, der især bruges som foreningens julehilsen. Udvalget er nedsat af SSF.

 

Udvalget består af:

Erik Fredens (formand), Grethe Marie Bay, Jytte Møller og Lisbeth Kochanski (sekretær)

Man kan kontakte Lisbeth Kochanski (tlf: +49(0)46114408113) hvis man har spørgsmål. Ønsker man at låne værker, så kontaktes Manuela Degen på tlf. +49 (0)48412612 eller manuela@syfo.de

 

Oversigt over SSFs kunstsamling.

BEMÆRK: Det kan godt tage lidt tid indtil billederne bliver vist.