Regional

Adventskoncert i Satrup Kirke
Tirsdag den 2. december kl. 19:00 er der adventskoncert med Toftlundkoret i Satrup Kirke, St. Laurentius.
Det er SSF i Satrup-Havetoft og den danske kirke i Midt- og Sydangel, der inviterer til adventskoncerten.
”Midtlandskoret”, som i rigtig mange år har haft tradition for at give en koncert i Satrup i adventstiden, har senest slået sig sammen med Toftlund Kirkekor (foto), og traditionen fortsættes. Det blandede kor har ca. 30 medlemmer, og på programmet står et skønsomt udvalg af meget og mindre kendte advents- og julesange. Til den ca. en time lange koncert vil også høre orgel-mellemspil ved korets dirigent, Olga Tabakova, og 2 fællessalmer. Fri entre.
Efter koncerten følges en yderligere tradition, når der er samvær på Satrup danske Skole. Naturligvis med mulighed for mere sang.


