Kultur

Bogkoncert med Sofie Gråbøl og Sønderjyllands Symfoniorkester.
Deutsches Haus Flensborg 7. juni 2025

Bogkoncert med Sofie Gråbøl og Sønderjyllands Symfoniorkester

Lørdag den 7. juni kl. 19.00 kan publikum i Flensborg glæde sig til en særlig musikalsk og litterær oplevelse, når ”Annas Sang” opføres som bogkoncert i Deutsches Haus. Medvirkende er blandt andre Sofie Gråbøl, Frederikke Vedel og Sønderjyllands Symfoniorkester – og bag musikken står tre generationer af den kendte danske Koppel-familie: 
Benjamin Koppel, komponist og saxofonist med sin kvartet, Anders Koppel, musiker, komponist og Benjamins far, som har arrangeret musikken for symfoniorkester – og så Anna, grandtanten, hvis historie Benjamin Koppel brugte, da han i 2022 debuterede som forfatter. Det blev en bestseller, og romanen har fået mange priser.
Bogen i sig selv er fuld af musik, så det var naturligt, at den også kastede sange af sig. Samtidig med bogudgivelsen kom et album med ni sange inspireret af historien. Teksterne har sangerinden Cæcilie Norby skrevet over Benjamin Koppels materiale, Anders Koppel stod bag strygerarrangementerne – og bag arrangementet for fuldt symfoniorkester, som kan opleves ved koncerterne i juni 2025. Det er musical- og jazz-sangerinde Frederikke Vedel, der synger sangene, og skuespiller Sofie Gråbøl, der læser uddrag af bogen, når Annas Sang når ud til publikum endnu engang, i en bogkoncert, hvor musik og fortælling flettes sammen til et medrivende hele.
Koncerten dirigeres af Ole Faurschou og arrangeres af Sydslesvigsk Forening (SSF).
Billetter kan købes via:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, hos SSFs sekretariater (syfo.de/regional), i Aktivitetshuset (Norderstr. 49), ved sh:z Ticketcenter (Nikolaistr. 7), Reisebüro Peelwatt (Marie-Curie-Ring 39) eller ved indgangen.