Kultur

Den Jyske Opera opfører ”Kleopatra” af den oversete danske komponist August Enna den 27.03..

Den Jyske Opera opfører ”Kleopatra” af den oversete danske komponist August Enna den 27.03.

Den 27. marts sætter Den Jyske Opera i Flensborg spot på én af Danmarks fineste, men oversete komponister. Med August Ennas umådeligt smukke opera ”Kleopatra” begynder institutionen fra Århus ”Den Danske Serie”, der lukker op for den danske musikhistories rigdom.

Ennas opera handler om prins Harmaki, der forklædt lykkes med at komme ind i dronning Kleopatras palads for at myrde hende, genvinde magten over Egypten og befri sit land for enhver romersk indflydelse. En af Kleopatras kammerpiger, Charmion, er dybt forelsket i prins Harmaki og hjælper med mordplanerne. Men så snart Harmaki ser Kleopatra, bliver han slået af hendes skønhed og er ude af stand til at fuldføre mordet. Da Charmion bliver klar over, at hun er ved at miste Harmaki, afslører hun planerne for Kleopatra. Harmaki bliver dræbt, og Charmion må erkende de frygtelige konsekvenser af sin jalousi.

Operaen synges på dansk med danske overtekster, men der er en introduktion til værket på tysk kl. 19.30 i Idrætshallens lille sal.

Den Jyske Opera
Kleopatra 
Onsdag, 27.03.2019, kl. 20.00
Idrætshallen
Moltkestr. 20C, Flensburg

Arrangør: SSF 

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 - SSFs amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - eller ved indgangen